BÆREDYGTIG UDVIKLING

Arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder hænger tæt sammen med muligheden for, at verden udvikler sig i en bæredygtig retning. Sex & Samfund arbejder aktivt for at opfylde FN’s Verdensmål.

I 2015 vedtog FN’s 193 medlemslande ’FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling’. Verdensmålene består af 17 konkrete mål og 169 delmål. Frem til år 2030 skal målene styre Danmark og alle verdens øvrige lande mod en mere bæredygtig udvikling for alle.

Målene forpligter blandt andet alle landene til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig produktion og forbrug.

Siden 1990’erne har verdenssamfundet opnået store resultater ved at sætte fælles mål. For eksempel er fattigdommen i verden faldet med næsten 75 %, dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag, og 45 % færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel.

Men vi er langt fra i mål. Vi har meget at gøre endnu, før ingen lever i fattigdom, før alle børn overlever basale og kurerbare sygdomme og før vi undgår alle de dødsfald, der sker i forbindelse med graviditet og fødsel.

Alle 17 mål er indbyrdes afhængige af hinanden for at blive opnået. Vi vil hverken opnå målet om bæredygtig økonomisk vækst, uddannelse eller de 15 andre Verdensmål uden at opnå målene om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for alle mennesker.

Tre dimensioner af bæredygtighed

Bæredygtig udvikling deles op i tre dimensioner: social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Sex & Samfund arbejder med alle tre.

Social bæredygtighed omfatter blandt andet uddannelse og sundhed. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er afgørende for, at alle mennesker er sunde og raske, at de kommer i skole – og at de fortsætter deres skolegang. 

For eksempel ved vi, at uønskede graviditeter medfører store sundhedsmæssige risici blandt andet på grund af farlige aborter og manglende hjælp under graviditet og fødsel. Og vi ved, at uønskede teenagegraviditeter ofte fører til stop eller pause i skolegangen og dermed forhindrer piger og kvinder i at få den viden og uddannelse, de selv og deres lokalsamfund har brug for.

Økonomisk bæredygtighed handler blandt andet om jobs, ligestilling og fattigdom. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er afgørende for, at alle mennesker kan få et job og fastholde det, hvilket hjælper dem til at sikre en indkomst, der ikke efterlader dem i fattigdom. De fattigste mennesker i et samfund har ofte også de ringeste vilkår i forhold til seksualundervisning, moderne prævention, sikker abort og seksuelle overgreb.

Miljømæssig bæredygtighed indebærer blandt andet klima, produktion og forbrug. Kombinationen af klimaforandringer - som resultat af overforbrug i udviklede lande - og befolkningstilvækst  - som resultat af blandt andet mangel på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder - kan skabe manglende fødevaresikkerhed, miljømæssige udfordringer og øget fattigdom. Til gengæld kan adgang til for eksempel seksualundervisning, prævention og sikker abort øge modstandsdygtigheden for mennesker, som bor i områder med mange klimaforandringer.

Hvordan arbejder Sex & Samfund med bæredygtig udvikling?

Sex & Samfund arbejder med social bæredygtighed i vores indsatser for, at alle mennesker kender deres seksuelle og reproduktive rettigheder. Og at de har adgang til og får oplysning om prævention, sikker abort og seksualundervisning.

Sammen med vores partnerorganisationer i Kenya og Uganda uddanner vi lokale kvindegrupper til at oplyse lokalsamfundets kvinder om deres rettigheder og muligheder i forhold til seksualitet, graviditet, sundhedspleje og prævention.

Vi arbejder med økonomisk bæredygtighed gennem vores indsatser for ligestilling blandt mænd og kvinder, piger og drenge og for LGBT+ personer, så alle kan få uddannelse og jobs og dermed bedre hive sig selv ud af fattigdom. Desuden arbejder vi med virksomheder, som ønsker sunde og raske medarbejdere, fordi det er bedre for deres forretning. 

Eksempelvis samarbejder vi med IFU for netop at motivere virksomheder til at igangsætte arbejdspladsprogrammer, som helt konkret kan skabe positive forandringer på disse områder. Et godt eksempel er cashewnøddefabrikken, MIM Cashew i Ghana, som grundet deres mange kvindelige ansatte har indset, hvor vigtigt det er, via arbejdspladsen, at skabe bedre adgang til blandt andet familieplanlægning både for kvinderne, familierne og lokalsamfundet bredere set.

Vi arbejder blandt andet med miljømæssig bæredygtighed gennem projekter i Østafrika og via vores politiske arbejde i internationale klimaforhandlinger.

Fattige piger og kvinder rammes hårdest af klimaforandringer, blandt andet fordi de er mere sårbare end drenge og mænd overfor seksuelle overgreb, og fordi de ofte mangler prævention og sundhedsydelser i forbindelse med graviditet og fødsel under klima- og miljøkatastrofer og flugt.

Samtidig kan en stor og hurtig befolkningsvækst, forårsaget af blandt andet mangel på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, skabe store udfordringer for befolkninger, hvis de samtidig rammes af klimaforandringer. Det skaber en dobbelt udfordring for mennesker, når høsten slår fejl på grund af klimaforandringer, og man samtidig har en større børneflok at brødføde, end man egentlig havde ønsket sig.

I Østafrika kæmper vi sammen med vores lokale partnere for at udbrede viden om sammenhængen mellem familiers ressourcer og størrelser og med at integrere seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i projekter om bæredygtige landbrugsteknikker og klimatilpasning.

Internationalt advokerer vi for, at beslutningstagere, donorer, forskere og organisationer indenfor klima- og miljødagsordenen anerkender seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som en klimatilpasningsstrategi, og at de integrerer seksualundervisning og præventionsindsatser i deres klimatilpasningsprojekter.