STYRK DEN SEKSUELLE SUNDHED I DIN KOMMUNE

Sådan kan vi hjælpe din kommune med at følge anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om seksuel sundhed.

Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om seksuel sundhed indeholder 33 anbefalinger til, hvad den enkelte kommune kan og bør gøre for at fremme seksuel sundhed blandt kommunens borgere. Det drejer sig eksempelvis om:

  • kommunal politik for seksuel sundhed
  • information om HPV
  • klamydiaopsporing
  • seksualundervisning
  • målrettet information til borgere med anden etnisk baggrund end dansk

Læs Forebyggelsespakken

Forebyggelsespakken beskriver med ideer og eksempler, hvad de enkelte kommuner kan gøre for at udfolde forebyggelsesinitiativer på området.

Læs her

Sådan kan Sex & Samfund støtte kommunens arbejde

Vi tilbyder inspiration og konkret assistance til mere end 20 af Sundhedsstyrelsens anbefalinger - primært målrettet børn og unge. Det drejer sig for eksempel om:

  • supplerende seksualundervisning
  • seksualundervisning på specialskoler
  • kompetenceudvikling af fagpersoner
  • klamydiaopsporing
  • udarbejde læseplaner for seksualundervisning
  • adgang til statistik om seksuel sundhed i din kommune

Inspirationskatalog

Vi har samlet og beskrevet vores tilbud i et inspirationskatalog. Her giver vi Sex & Samfunds bud på, hvordan vi kan støtte jer som kommune med at iværksætte initiativer, der lever op til anbefalingerne i forebyggelsespakken om seksuel sundhed. 

Indgå samarbejde med Sex & Samfund

Din kommune kan vælge at indgå i et samarbejde med Sex & Samfund, som giver en række fordele og muligheder.

Læs om kommunesamarbejdet her.

Spørgsmål til kommunale indsatser?

Har du spørgsmål til inspirationskataloget og konkrete indsatser, kan du kontakte Matilde Powers på 35209122 eller kommune@sexogsamfund.dk.

Arbejder du med forebyggelse og seksuel sundhed i en kommunal sammenhæng - så har vi et nyhedsbrev til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet Kommuner & Fagligt netværk 

Tilmeld