Langt til rettigheder i Uganda

Udgivet d. 8. marts 2016.

Hustruvold. Nedprioritering af ønske om uddannelse og af behandling ved sygdom. Kvinder der får børn mod eget ønske.

Susan oplever privat og igennem sit arbejde ofte, at kvinder undertrykkes på flere forskellige måder. Eksemplerne på kvindeundertrykkelse er desværre mange, og traditionerne gør ikke kvinden mindre afhængig af ægtemanden.

Susan kommer fra en umiddelbart traditionel ugandisk familie. Hendes far fik syv børn med sine to ægtekoner, som begge var hjemmegående husmødre. Susan har vidst, fra hun var ganske ung, at hun ikke ville være hjemmegående husmor som sin egen mor.

Det var for kedeligt og uselvstændigt efter hendes mening. Hun ville have sig en uddannelse og tjene sine egne penge. Hun ville kunne betale for sin egen behandling, hvis hun en dag blev syg.

Det er nemlig ikke så lige til, hvis kvinden er afhængig af mandens indkomst. Kvindens behandling under sygdom vil nemlig højest sandsynlig blive nedprioriteret, grundet at økonomien ikke rækker dertil, som Susan nogle gange oplever på klinikken.

Men Susan ønskede at blive gift. Hun ville giftes med en mand, der forstod og accepterede hendes behov.

- Min eksmand, troede jeg, forstod mig. Men han ønskede efter et par års ægteskab, at jeg skulle opsige mit job og blive hjemmegående. Men det var ikke mit ønske. Jeg valgte derfor en sen aften efter et stort skænderi at pakke mine ting og overnatte hos en veninde. Min eksmand var voldelig overfor mig. Efter den aften nægtede min mand, at jeg måtte se mine børn igen. Min datter var på det tidspunkt tre år gammel og min søn var seks år. Han sagde, at fordi jeg gik min vej, var det en straf mod mig. Han ville ramme mig, og det kunne han ved at tage mine børn fra mig, fortæller Susan.

Tog bryllupsgave tilbage

Susan holder en kort pause. Hun fortæller så, at kønsbaseret vold, som hun også selv oplevede, langt fra er uhørt.

Tal fra multi-country Demographic and Health Surveys (DHS) tegner også et kedeligt billede af netop dette. Nyeste data viser, at 56 procent af 15-19 årige kvinder har oplevet fysisk vold.

Susan har haft kvindelige klienter, unge som ældre, der er kommet til hende med store psykosociale komplekser efter voldelig oplevelser med deres ægtemænd. Flere kvinder med snitsår, som resultat af slåskampe mellem parterne, hvor knive er blevet inddraget. "I de kvinders øjne er frygten indgroet" fortæller Susan.

Samtidig beskriver hun flere andre problematikker i forhold til kvinderne. Susan fortæller, at det er en mur af udfordringer, der rammer kvinder, herunder hende selv, under skilsmisser. Her viser livet sig fra sin barske side og viser tænder.

- Trods indbo og ejendom skal deles ligeligt i følge lovgivningen, efterlod min mand mig ikke en øre. Mine tidligere svigerforældre tog endda de køer, de havde givet os i bryllupsgave, tilbage. Men jeg havde en uddannelse, og jeg kunne forsørge mig selv. Det er langt fra alle kvinder, der har det. Det er mig et privilegium, siger Susan.

Susan fortæller i den sammenhæng, at det generelt synes umuligt at få fat i skriftlig materiale fra landdistrikterne, der beretter, hvilke love der gælder ved en skilsmisse.

Start forretning eller gift dig igen

Susan fortæller, at kvinderne, der kommer ud af et ægteskab, oftest har to muligheder. Enten kan de starte en forretning som for eksempel at sælge et produkt på gaden eller på de lokale markeder. Eller også kan de gifte sig igen. De fleste vælger eller bliver indirekte tvunget til at gifte sig igen, fordi det gerne kræver en startkapital for at starte en forretning. En startkapital de ikke har.

Det materielle var én ting for Susan. Det var hun ligeglad med. Noget andet fyldte og fylder stadigvæk langt mere; "det er svært at leve med ikke at se to af mine børn. Det kommer jeg aldrig til at lære."

I dag bor Susan i sit eget hus på sit eget stykke land med sin yngste datter på to år og hendes barnepige. Hverdagen er en anden, end dengang hun var en gift kvinde, og hun er et forandret menneske.

Hun sætter en kæmpe værdi i sit arbejde som sygeplejerske. Hun forsøger også her at bruge sin egen historie til at spotte og hjælpe andre kvinder, der har en historie lig hendes egen. Selvom der de sidste mange år er sket meget for Uganda, er der stadig lang vej før kvindernes forhold er lige med mændenes.

Nye tiltag

Efter Susans mening skal der ske noget drastisk, hvis dette skal ændres. Kortene skal blandes på ny, kulturen skal ændres. Ideelt set på både et nationalt og lokalt plan.

Et godt udgangspunkt vil være at give kvinderne juridisk bistand. Derved ville de have større mulighed for at håndhæve loven, der efter Susans udsagn beskytter begge parter under en skilsmisse.

Man kunne starte kurser, der har til formål at lære kvinder at skabe forretninger og styre og udvikle deres økonomi. Dette vil være ideelt, men ressourcerne til sådanne tiltag skal man kigge langt efter, som Susan siger det, mens hun smiler og griner varmt.

Sandra Eileen Christiansen er en del af det udvekslingsprogram for sygeplejestuderende, som Sex & Samfund har med vores ugandiske partnerorganisation Reproductive Health Uganda (RHU). Hun er 10 uger i Uganda på RHU’s klinik i Lira. Du kan følge hende og de tre andre sygeplejestuderende på vores Instagram og Facebook.