ELSK DIG SELV

- hvordan hænger krop og trivsel sammen?

Hvornår er man sund? Det findes der mange forskellige definitioner af. WHO, der er Verden Sundheds Organisation, definerer sundhed sådan her:

”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre gener.”

Med andre ord kan man sige, at sundhed både handler om, hvordan man har det fysisk, for eksempel hvordan kroppen fungerer, hvordan man har det indeni – og hvordan man trives i fællesskabet.

Trivsel og kropstilfredshed hænger sammen

Det ydre og det indre hænger sammen. Undersøgelser viser, at er man utilfreds med sin krop, trives man ofte dårligere generelt.

Og omvendt: Har man det godt og trives med sig selv og i fællesskabet, er man ofte gladere for sin krop.

Se filmen ”Hvor længe kan du holde vejret?”  om, hvor svært det kan være at vise sine venner, hvem man i virkeligheden er:

Er du tilfreds med din krop?

Ifølge en undersøgelse lavet af Sex & Samfund i 2017 mener 58 procent af eleverne i 7.-9. klasse, at deres selvværd generelt påvirkes af, om de er tilfredse med deres egen krop.

Samme undersøgelse viser, at unge, der er utilfredse med deres krop, i højere grad synes, at de sociale medier påvirker deres kropstilfredshed.

Blandt de, der er mindre eller slet ikke tilfredse med deres krop, svarede 45 procent, at sociale medier påvirker deres syn på kroppen. Blandt de unge, der er tilfredse med deres krop, svarede knap 20 procent det samme.  

I 7.-9. klasse mener 58 procent af de unge selv, at deres selvværd generelt påvirkes af, om de er tilfredse med deres egen krop, hvilket vidner om, at det indre og ydre spiller sammen (Sex & Samfund 2017).

Hvordan trives unge generelt?

Flere unge end tidligere mistrives psykisk. Særligt piger mistrives.

Nogle undersøgelser peger på, at unge i højere grad end tidligere føler, at de skal være ’perfekte’ og præstere det ’perfekte', og at det kan være en af årsagerne til, at flere unge mistrives.

Høje forventninger til kroppen

  • 76 procent af unge fra 7.-9. klasse er nogenlunde eller meget tilfredse med deres krop.
  • 82 procent af pigerne er dog utilfredse med mindst én ting ved deres krop. Vægt, lår og mave står højst på listen.
  • Andelen af drenge, der er utilfredse med noget ved deres krop, er omtrent det halve, nemlig 44 procent. Her er det særligt vægt, mave og højde, de er utilfredse med.

Sex & Samfund, 2017.

"Et lille problem"

En film om en dreng, der er ked af størrelsen på sin tissemand. Filmen er lavet af en 8. klasse på Henriette Hørlücks Skole.

 

Se flere film om kroppen og trivsel på DR Skole.

Find dem her

Tips - det kan I undersøge: