FORM KROPPEN

- (næsten) lige som du vil

I dag har vi mange muligheder for at forme vores kroppe. Blandt andet fordi vi har større viden om kost, træning og kosttilskud end tidligere.  

Samtidig tilbyder teknologien at ændre på så godt som hvad som helst, man ikke bryder sig om ved sin krop.

Næseformindskelse, Botox, hårtransplantation, brystforstørrelse og -formindskelse, fedtfjernelse, kønslæbeoperationer og numseforstørrelse. Plastikkirugien tilbyder det meste, og kun fantasien og pengene sætter grænser.

Plastikkirurgiske indgreb i Danmark

  • I 2012 overvejede hver sjette dansker at få foretaget et kosmetisk indgreb.
  • Mænd opereres oftest for at rette op på et vigende hageparti eller for at løfte tunge øjenlåg.
  • For kvinder er brystforstørrende operationer nummer et.
  • Siden 1996 er antallet af kønslæbeoperationer flerdoblet. I 2012 blev der foretaget over 700 indgreb.

Mere tid i fitness-centeret

Flere og flere danskere dyrker sport og motion. I 1964 dyrkede 15 procent af danskerne motion. I dag er det hele 60 procent af danskerne, der får sved på panden gennem motion.

Dobbelt så mange børn og unge som i 2011 dyrker i dag idræt i fitness-centre. Styrketræning er den mest populære aktivitet, særligt blandt teenagere.

En trivselsundersøgelse fra Center for Ungdomsstudier fra 2015 viser, at de fleste unge dyrker motion for at være sammen med vennerne. Kun fire procent mener, at det vigtigste er at komme i god form.

Se hvad tilfældige i et fitness-center selv siger i filmen her:

Udvikling i børn og unge i alderen 7-15 år, der træner fitness-centre (Idrættens Analyseinstitut 2017)

Jagten på et uopnåeligt ideal

Knap seks procent af dem, der kommer i fitness-centre, er afhængige af træning. 

En del unge bruger desuden præstationsfremmende midler. Og nogle unge opfatter kosttilskud og muskelopbyggende midler som en nødvendige for at opnå en bestemt krop.

"Tingene går bare langsomt, når man har trænet i en periode. Så tænker man ’fuck it… lad os prøve’. Det virker som en sindssyg tankegang. Men når man går så meget op i det, så er det meget, at det må koste, hvad det vil.”

Dreng, 18 år (Antidoping Danmark, 2014)

Man er træningsafhængig når..

  • man bare skal træne i dag, lige meget hvad.
  • man vil træne, trods en smertende skade.
  • man hele tiden tænker på og taler om træning.
  • man forveksler viljen til at overvinde kroppens fysiske begrænsninger med at have en stærk viljestyrke.

Kilde: Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade (ViOSS) 2017.

Fokus på sund mad

En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2015 viser, at vi i alle aldre er blevet mere interesserede i at ’spise sundt’.

Generelt spiser vi mere fisk, kostfibre, groft hvedebrød og grøntsager, mens indholdet af sukker, slik og sukkersødede sodavand i vores mad er faldet de senere år.

Over- og undervægt

Langt de fleste børn og unge ligger inden for normalvægten og er dermed hverken over- eller undervægtige.

Man anvender ofte målet Body Mass Index (BMI) til at bestem­me vægtstatus som undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Man beregner sit BMI-tal ved at dividere sin kropsvægt (i kg) med sin højde (i meter) i anden.

Normalvægten for voksne er ifølge sundhed.dk en BMI mellem 18,5 og 24,9. For børn og unge afhænger tallene af alder.

BMI siger ikke alt

En BMI-test tager ikke højde for, at nogle mennesker har en større muskelmasse eller kraftigere knoglebygning end andre. Derfor kan nogle personer være overvægtige ifølge deres BMI, uden at de har særligt meget fedt på kroppen.

Et BMI-tal siger heller ikke noget om, hvordan fedt er fordelt på kroppen.

Mange sportsfolk og bodybuildere har et højt BMI uden at være overvægtige.

Eksempelvis har den tidligere bodybuilder Arnold Schwarzenegger, skuespilleren Tom Cruise og tennisspilleren Serena Williams et BMI, der angiver, at de er overvægtige.

Det at være normalvægtig siger heller ikke noget om fordelingen af muskler og fedt. Nogle normalvægtige har en lav procentdel muskelmasse og en høj fedtprocent. Dette kan have konsekvenser for helbred, kondition og styrke.

Tilfreds med kroppen?

  • 76 procent af unge i 7.-9. klasse er nogenlunde eller meget tilfredse med deres krop.
  • 82 procent af pigerne er dog utilfredse med mindst én ting ved deres krop. Vægt, lår og mave står højst på listen.
  • Andelen af drenge, der er utilfredse med noget ved deres krop, er omtrent det halve, nemlig 44 procent. Her er det særligt vægt, mave og højde, de er utilfredse med.

Sex & Samfund, 2017.

Tips - det kan I undersøge: