Debatindlæg: Wake up call fra USA: Retten til abort må aldrig tages for givet

Amerikanske kvinders ret til abort er alvorligt truet. Hvis den amerikanske højesteret tilbageruller den 49 år gamle beslutning, som sikrer kvinders adgang til abort, forventes en lang række delstater at forbyde eller kraftigt indskrænke kvinders ret til kropslig selvbestemmelse.

De nuværende begivenheder i USA bekræfter, at retten til kvinders kropslige selvbestemmelse er en af de mest betændte kamppladser i verden. Selvom EU sidste år erklærede adgang til fri abort for en menneskeret, møder kvinder ofte store udfordringer i praksis. Vi ser mod Polen, hvor abort kun er lovlig i tilfælde af voldtægt, incest eller livstruende omstændigheder. Vi ser mod Malta, hvor der er totalforbud. Og vi ser mod lande, hvor abort er lovlig, men adgangen er minimal, f.eks. i Italien, hvor 70% af landets gynækologer er abortmodstandere og kan undlade at tilbyde kvinder abort. Abortmodstanden har fat i Europa og andre steder i verden. Der er behov for en stærk og koordineret politisk indsats for at stå vagt om kvinders rettigheder og støtte de kvinder, der i dag kæmper for adgang til sikker og lovlig abort.

Kvinders rettigheder starter med retten til egen krop. Vi ved, at piger og kvinder, der selv kan bestemme, hvornår de vil have børn, oftere bliver længere i skolen, bliver gift senere, får sundere børn og øger deres indkomst. Når vi investerer i piger og kvinder, skaber det positive forandringer for hele samfundet.

I de nordiske lande har vi en lang og stolt tradition som globale forkæmpere for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Mere end nogensinde er der brug for, at vi er en klar og tydelig stemme for piger og kvinders rettigheder verden over. Vi skal værne om alle piger og kvinders ret og adgang til fri og sikker abort, fyldestgørende seksualundervisning og sikker prævention. Og vi skal genbekræfte de rettigheder, hver gang de krænkes. Vi skal blive ved med at gentage, at forbud mod aborter ikke fører til færre aborter, men farlige aborter. Ingen piger eller kvinder skal komme til skade eller dø af at få en abort. Ingen piger eller kvinder skal stigmatiseres af at få en abort.

En abort er ofte et svært og personligt valg for den enkelte kvinde. Men det er netop et personligt valg. Samtidig viser al forskning, at adgangen til fri abort er afgørende for kvinders sundhed og fremtidsmuligheder. Fri abort fører derimod ikke til flere aborter, som mange abortmodstandere ellers hævder.

Det anslås, at der globalt er 121 mio. uønskede graviditeter hvert år. Af disse ender 61% i en abort. Uanset om abort er lovlig eller forbudt, fører uønskede graviditeter til aborter. Forskellen er blot, at aborter i lande med forbud sker under forhold, hvor kvinders liv og helbred er i fare. Hvert år dør mere end 22.000 kvinder som følge af usikre aborter.

Siden starten af 1990’erne er antallet af både uønskede graviditeter og aborter heldigvis faldet – primært som følge af investeringer i prævention og sundhedsydelser. Danmark har faktisk en af verdens laveste abortrater – og langt under det europæiske gennemsnit. Vi skal værdsætte den danske abortlovgivning, som sammen med adgang til prævention og seksualoplysning bidrager til kvinders kropslige selvbestemmelse i Danmark.

Men vi skal ikke glemme, at Danmark også har haft sine kampe for kvinders adgang til abort, som først blev mulig i Danmark i 1973 – samme år som Roe vs. Wade-afgørelsen faldt i USA. Det husker vores mødre og bedstemødre. De er fra generationer, hvor farlige aborter og uønskede fødsler var udbredte, hvor hospitalssenge endnu ikke havde erstattet køkkenborde i private hjem eller gulve på badeværelset, og hvor kvinder ikke havde ret til kropslig selvbestemmelse i Danmark. Deres kamp for frihed var deres gave til os. Udviklingen i USA og Europa er en påmindelse om, at vi aldrig må tage den gave for givet. Retten til at bestemme over egen krop skal ikke være afhængig af, hvor man er født, eller hvilket køn man har. Det er en menneskeret.

De 36 medlemmer, der har underskrevet er: Mette Gjerskov (S), Anette Lind (S), Birgitte Vind (S), Camilla Fabricius (S), Kasper Sand Kjær (S), Maria Gudme (S), Mogens Jensen (S), Rasmus Horn Langhoff (S), Troels Ravn (S), Karen Ellemann (V), Bertel Haarder (V), Ellen Trane Nørby (V), Hans Chr. Schmidt (V), Jan E. Jørgensen (V), Jane Heitmann (V), Sophie Løhde (V), Ulla Tørnæs (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Rasmus Nordqvist (SF), Anne Sophie Callesen (RV), Martin Lidegaard (RV), Samira Nawa (RV), Stinus Lindgreen (RV), Pernille Skipper (EL), Christian Juhl (EL), Rosa Lund (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL), Birgitte Bergman (KF), Katarina Ammitzbøll (KF), Mona Juul (KF), Uffe Elbæk (FG), Susanne Zimmer (FG), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Liselott Brixt (UFG), Karina Adsbøl (UFG)