Hvad betyder det at være transkønnet?
Binær, non-binær, kønsidentitet og transkønnethed er begreber, som gør indtog i danskernes ordforråd i disse år. Ikke desto mindre kan det stadig være svært at forstå, hvad de forskellige begreber egentlig dækker over.
Hvad vil det sige at være transkønnet?
Transkønnethed er en samlebetegnelse for personer, der ikke til alle tider identificerer sig med det køn, de fik tildelt ved fødslen. Det handler om kønsidentitet. Når vi bliver født, får vi tildelt et køn, som oftest foregår ved, at jordemoderen kigger på barnets ydre kønsorganer og derefter giver barnet etiketten ”dreng” eller ”pige”.
Men nogle børn og unge er ikke og ønsker ikke at være det køn, de fik tildelt ved fødslen. Her er trans så en samlebetegnelse for flere forskellige køn og kønsidentiteter. Transkøn handler altså om, hvordan man selv opfatter sin kønsidentitet. Man kan fx være en transkønnet kvinde, en transkønnet mand eller non-binær transperson (at være hverken mand eller kvinde).
Den oplevelse, man har af sit køn, og den kønsidentitet, man gerne vil leve og udtrykke, skal ikke forstås som et aktivt valg, et påhit eller som noget, man bliver. Det handler om, at man har en dyb oplevelse af, at man har denne kønsidentitet.
Man kan sammenligne det med, hvordan man tidligere talte om – og nogle gør det desværre også den dag i dag – at homoseksualitet er et valg. Men homoseksuelle oplever også deres seksuelle orientering, som noget, man er eller har. En identitet. Det er ikke noget overfladisk, og det kan ikke fravælges eller ”helbredes”, sådan som nogle kan finde på at foreslå.
Nogle transkønnede personer vælger (fordi de har fået tildelt et køn, de ikke identificerer sig med) at modtage kønsbekræftende behandlinger som fx hormoner og kirurgi. Mange ønsker også at få deres køn bekræftet i deres personnummer – og derfor er der et behov for at give transpersoner mulighed for at ændre kønnet i deres cpr-nummer.
Sex & Samfunds udgangspunkt er at støtte transkønnede børn og unges helt grundlæggende ret til at bestemme over deres eget køn og krop.
Transkønnede i et historisk perspektiv
Helt kort kan man sige, at der gennem historien har været en meget udbredt forestilling om, at der kun findes to køn – ”kvinder” og ”mænd” – og dét, at der skulle findes andre og flere køn, blev anset for at være unaturligt.
Men kigger man grundigere efter, har der altid været udfordringer af modellen med to køn. Inden for de sidste 30-40 år er udfordringen taget til i styrke, og man begynder i højere grad at tænke, at forestillingen om, at der er to køn, nok i højere grad handler om normer, end om at det rent faktisk er en stabil og binær størrelse. Og det bekræftes af en større synlighed af levet erfaring fra mennesker – børn, unge og voksne – der ønsker at leve deres køn på andre måder.
Så dér er kommet mere synlighed. Og der er også kommet mere anerkendelse og respekt for transkønnede som befolkningsgruppe. Eksempelvis gav Folketinget i 2014 mulighed for juridisk kønsskifte alene ved at erklære, at man oplever at tilhøre et andet køn, og i 2017 fjernede Danmark transkønnethed fra diagnosekapitlet om psykiske sygdomme.
Der er stadig mange ting, som skal ændres for at sikre ligestilling for transkønnede, og der er også stadig store udfordringer i arbejdet med at forbedre transkønnedes trivsel og levevilkår, herunder i forhold til diskrimination og chikane. Men offentlighedens opfattelse er i bevægelse og forandrer sig i disse år, og der er kommet mere bevidsthed om, at transkønnethed handler om menneskers kønsidentitet - og ikke om deres seksualitet eller seksuelle orientering. At det ikke handler om sygdom eller perversion, men at det i stedet om menneskelige variationer på kønnets område.
Hvor mange transkønnede er der i Danmark?
Det er der forskellige bud på, og det handler om, hvordan man gør det op. Det vil under alle omstændigheder være et skøn. Nogle anslår, at der cirka 1-2 procent af befolkningen, som er transkønnede (svarer til 50.000-100.000 personer), hvilket jo som bekendt er en samlebetegnelse.
