Sex & Samfunds undersøgelser

Her kan du finde Sex & Samfunds nyeste undersøgelser

Sex & Samfund kæmper for ungers seksuelle sundhed

Rapport: Unges forhold til kropsidealer og sammenligningskultur på sociale medier 2024

Denne undersøgelse har til formål at undersøge unges tendens til at sammenligne deres egen krop med andres på sociale medier, og hvordan denne sammenligning påvirker dem i forhold til deres egen krop. Undersøgelsen har desuden fokus på, hvordan de unge forholder sig til kropsidealer online, og hvilke normer der kan være for selvfremstilling på sociale medier.

Rapport: Unges viden om sex, prævention og sexsygdomme 2023

Denne rapport er en status på unges viden om krop, seksualitet, sex, prævention og sexsygdomme samt deres oplevelser med og holdninger til seksualundervisning. I de senere år har der været stor opmærksomhed på de emner, der undersøges i rapporten. Krop, sex, køn, samtykke og seksualitet er emner, der optager mange unge. Mange unge ønsker sig mere viden om emnerne, og de ønsker sig mere seksualundervisning både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne

Undersøgelse: Unges forhold til og forståelse af samtykke og grænser i seksuelle situationer 2022 

Hver fjerde af de unge i alderen 16-29 år har været i tvivl om, hvorvidt de har overskredet deres sexpartners grænser. Mere end hver ottende har været usikker på, hvorvidt deres sexpartner har samtykket til sex. Og godt halvdelen har givet samtykke til noget seksuelt, selv om de ikke havde lyst. Det viser en, stor undersøgelse blandt unge, som Sex & Samfund har fået lavet i anledning af Uge Sex 2022. Undersøgelsen viser, at der er et stort behov for, at danske børn og unge lærer, hvordan man mærker, afkoder og respekterer både egne og andres grænser, samt forstår hvad det vil sige at samtykke.

Rapport: Lige køn leger bedst 2021

Denne rapport er en del af Uge Sex 2021 med det formål at styrke viden, om hvordan køn og ligestilling spiller en rolle i forhold til børn og unges trivsel

Undersøgelse: Samvær og kultur i ungdomspolitiske fællesskaber 2021 

En undersøgelse på tværs af politiske ungdomsorganisationer i Danmark af Sex & Samfund og Børns Vilkår.

 

Undersøgelse: Unges viden om og holdninger til prævention 2020 

Befolkningens trivsel og livskvalitet hænger sammen med deres seksuelle sundhed. I denne rapport har Sex & Samfund lavet en vidensopsamling, der giver et indblik i unges viden om og holdninger til prævention for at få indblik i barriererne for unges valg og brug af prævention.

 Evaluering: Modelkommuneprojektet: 2018-2020

Evaluering af tre-årig indsats for at styrke unges seksuelle sundhed og trivsel i fire kommuner 2018 - 2020.

Undersøgelse: Hvordan arbejder kommunerne med seksuel sundhed 2019 

En undersøgelse af forebyggelse og sundhedsfremme inden for seksuel sundhed i kommunerne.

Kortlægning: Seksuel sundhed i Kommunerne 2018 

VIVE har på vegne af Sex & Samfund lavet en kortlægning af den seksuelle sundhed i kommunerne i 2017. Seksuel sundhed og trivsel kortlægges i undersøgelsen ud fra de indikatorer, der er tilgængelige i data, og som er mulige at vise på kommunalt niveau. Det er dermed aspekter af seksuel sundhed og ikke et udtømmende billede.

 

Undersøgelse: Kropstilfredshed og sociale medier 2017

  • Hver fjerde elev i udskolingen oplever, at de sociale medier påvirker deres kropstilfredshed. Særligt elever, der er utilfredse med deres krop, oplever, at de sociale medier påvirker deres syn på egen krop.
  • Blandt unge, der ikke er tilfredse med deres krop, svarer 45 procent, at de sociale medier påvirker deres syn på egen krop.
  • Blandt de, der er tilfredse med deres egen krop, svarer 20 procent det samme. 
  • 37 procent af eleverne i 7.-9. klasse oplever, at det udelukkende er dem selv, der har indflydelse på tilfredsheden med egen krop. 
  • Over halvdelen af eleverne oplever, at tilfredshed med egen krop påvirker deres selvværd.  
  • 76 procent af pigerne og 43 procent af drengene angiver, at der er noget ved deres egen krop, de er utilfredse med.

 Sex & Samfund har gennemført undersøgelsen blandt 1031 unge i 7.-9. klasse, 2017

Kortlægning: Børns seksualitet 2016 

Sex & Samfund har med støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2016 foretaget en kortlægning af håndteringen af børns seksualitet i landets daginstitutioner. Kortlægningen har sit hovedfokus på børns trivsel i forhold til seksualitet i bred forstand og ikke specifikt i relation til seksuelle overgreb.