Hjerne-ikon
Viden

Vi kæmper for en Samtykkekultur

Frivillige i Sex & Samfund kæmper lige nu for at gå fra, at vi blot har en samtykkelov til at få det udbredt til en samtykkekultur. Vær med i kampen - vi har opstart i maj!

Unge demonstrerer for bedre seksualundervisning

Sex & Samfunds frivillige demonstrerer for bedre seksualundervisning

De seneste 2 år har frivillige i Sex & Samfund kæmpet for en samtykkebaseret festkultur. Som frivillig hos Sex & Samfund bliver man klædt på til at udvikle og afvikle events, få budskaber ud gennem talks, taler og dialogaktiviteter, og starte vigtige samarbejder med tanken om - jo flere vi står sammen, desto stærkere er vi!

Tilbage i juni 2023 var mere end 40 frivillige fra Sex & Samfund på Northside, Roskilde Festival og Folkemødet på Bornholm, hvor vi mødte stor opbakning. Vi oplevede at samtykke for mange stadig er en svær størrelse, og at der var stor interesse for at dele dilemmaer og tale om grænser, sex og samtykke.

Nu står vi klar til at tage næste skridt, hvor vi fortsætter kampen for seksuelle rettigheder og samtykkekultur - skal du være med? Som frivillig bliver du klædt på til at gå forrest i kampen for at sætte samtykke på dagsordenen, og starte samtaler om sex og grænser.

Vidste du at..

  • 85% mener, at det er vigtigt altid at sikre samtykke til sex. Imidlertid har mange danskere, især unge, har svært ved at håndtere samtykke i praksis
  • På tværs af køn oplever 18%, at det ofte ikke respekteres, når de afviser seksuelle tilnærmelser, mod 30% blandt kvinder under 30 år
  • 44% af danskerne mener, at der ikke gøres nok for at oplyse befolkningen om samtykke, og omkring hver tredje ung føler sig ikke tilstrækkeligt oplyst
  • 52% af danske mænd er blevet mere bekymrede for fejlagtige voldtægtsanklager efter samtykkeloven, mens det gælder 33% af kvinderne
  • Ifølge offerundersøgelsen 2022, bliver omkring 14.000 kvinder udsat for voldtægt årligt

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd.

Som frivillig i Sex & Samfund kæmper du for unges rettigheder

Vil du være med til at stoppe grænseoverskridende adfærd blandt unge og kæmpe for mere samtykke?

Frivillige fra Sex & Samfund på Roskilde Festival 2023
Frivillig

Som frivillig hos Sex & Samfund er man en del af en frivilliggruppe, der arbejder med kampagner og events med fokus på sex, grænser og samtykke. Skal du være med - vi har opstart fra maj!

 Kontakt: frivillig@sexogsamfund.dk