VI ARBEJDER FOR 

En verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet

Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vilog få de børn, de ønsker.

Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.

Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.

Viden, uddannelse og rådgivning i Danmark 

I Danmark giver vi børn og unge viden om køn, krop og seksualitet gennem moderne, normkritisk seksualundervisning samt telefon-, mail- og chatrådgivning på Sexlinien.dk og Privatsnak.dk. Vores årlige Uge Sex-kampagne når nu ud til mere end 440.000 skoleelever. 

Vi udbyder kurser og materialer med fokus på seksualitet gennem hele livet – fx til sundhedspersonale, ældre, kronikere og personer med særlige behov.

På vores klinik i København tilbyder vi gratis, anonym rådgivning om graviditet, abort og kønssygdomme.

Læs om mangfoldighed og rettighederLæs om Køn, krop og seksualitet

Støvede veje og bonede gulve 

Sex & Samfund arbejder også internationalt fra de støvede grusveje i udviklingslande til de bonede gulve i FN. 

Vi er med til at fremme adgang til prævention og seksualundervisning samt kæmpe mod mødredødelighed og diskriminering af LGBT+ personer.

Vi kæmper sammen med 147 søsterorganisationer verden rundt for at fremme sundhed og rettigheder i forhold til krop, køn, seksualitet, graviditet og fødsel.

Med i alt 65.000 klinikker gennemfører vi - sammen med resten af vores føderation - hvert år mere end 175 mio. konsultationer med patienter - og vi arbejder politisk for at ændre lovgivning.

Læs om bæredygtig udvikling Læs om graviditet og mødresundhed

Hvor mange skoleelever skal der til for at slå Danmarksrekorden i seksualundervisning?

Hvorfor samler vi penge ind til Tuk Tuk-ambulancer i Kenya? Og hvorfor spiller vores frivillige Sex Jeopardy med gæsterne på Roskilde Festival? 

Få svarene i videoen her - og se, hvad Sex & Samfund kæmpede for i 2016 og 2017.