Hvad er p-plaster?

P-plastret, også kaldet præventionsplastret, indeholder hormonerne østrogen og gestagen, men i lavere doser end f.eks. p-piller. P-plastret frigiver løbende en lav dosis hormon, som går ind i blodbanen gennem huden. P-plastret virker ved at hindre ægløsning. Derudover bliver slimen i livmoderhalskanalen sej og uigennemtrængelig for sædceller. Du skal have en recept fra din læge, hvis du ønsker at bruge p-plaster.

Sådan bruges p-plastret

Du skal bruge p-plaster i 21 dage og så holde pause i syv dage. Hver uge i de tre uge med plaster, skal du skifte til en nyt plaster. I den fjerde uge har du en plasterfri uge, hvor du får en blødning. 

• P-plastret kan placeres fire forskellige steder på kroppen: På balderne, på maven, på overkroppen (ikke brysterne), på overarmene
• Sæt ikke et nyt plaster på det samme hudområde, som det plaster, du lige har fjernet
• Brug kun et plaster ad gangen
• Du skal trykke plastret fast på huden indtil kanterne klæber godt
• Brug ikke creme, lotion eller lignende, der hvor plastret sættes
• Du kan gå i svømmehal og sauna med plastret på. Plastret kan godt tåle at blive vådt og varmt
• Kontroller hver dag at plastret ikke er faldet af. Hvis plastret har løsnet sig - eller er faldet af- skal du straks sætte et nyt plaster på, som så kan fungere en uge

Hvis du har mistanke om, at du har været uden plaster i mere end 36 timer, skal du bruge kondom som ekstra beskyttelse i syv dage.

Sådan bruges p-plastret

Du skal bruge p-plaster i 21 dage og så holde pause i syv dage. Hver uge i de tre uge med plaster, skal du skifte til en nyt plaster. I den fjerde uge har du en plasterfri uge, hvor du får en blødning. 

• P-plastret kan placeres fire forskellige steder på kroppen: På balderne, på maven, på overkroppen (ikke brysterne), på overarmene
• Sæt ikke et nyt plaster på det samme hudområde, som det plaster, du lige har fjernet
• Brug kun et plaster ad gangen
• Du skal trykke plastret fast på huden indtil kanterne klæber godt
• Brug ikke creme, lotion eller lignende, der hvor plastret sættes
• Du kan gå i svømmehal og sauna med plastret på. Plastret kan godt tåle at blive vådt og varmt
• Kontroller hver dag at plastret ikke er faldet af. Hvis plastret har løsnet sig - eller er faldet af- skal du straks sætte et nyt plaster på, som så kan fungere en uge

Hvis du har mistanke om, at du har været uden plaster i mere end 36 timer, skal du bruge kondom som ekstra beskyttelse i syv dage.

Hvornår virker p-plastret?

Hvis du sætter plastret på første menstruationsdag, er du beskyttet fra den dag. Hvis du ikke får startet på første menstruationsdag den allerførste gang, at du bruger p-plaster, så skal du bruge kondom de første syv dage indtil du skifter plasteret. Det gælder kun for det første plaster. P-plastret virker også i de syv dage, hvor du holder pause. Hvis du efter en pause glemmer plastret i mere end én dag, skal du bruge kondom i 14 dage.

Så snart du holder op med at bruge p-plaster, kan du blive gravid.

Mindre end 24 timer

Er det mindre end 24 timer, kan du prøve at sætte det fast igen eller sætte et nyt plaster på med det samme.  

Du skal ikke forsøge at sætte plasteret fast igen, hvis det ikke mere klæber eller hvis det klæber fast til sig selv eller en anden overflade. Eller hvis det er anden gang, det løsner sig.

Du må ikke bruge almindeligt plaster, tape eller bandage for at holde et p-plaster på plads. Du behøver ikke bruge supplerende prævention.

Mere end 24 timer

Har plasteret været faldet af eller siddet løst i mere end 24 timer, skal du begynde på en ny fireugers-cyklus med det samme – du får altså en ny ’plasterskiftedag’. Du skal desuden bruge kondom i de næste syv dage, hvis du har samleje.

Hvis du glemmer at skifte dit p-plaster

Glemmer du at skifte dit p-plaster kan der opstå en risiko for graviditet, men risikoen hænger sammen med, hvornår i din fire ugers-cyklus, du glemmer at skifte det. Der er en god vejledning til, hvad du skal gøre i indlægssedlen i pakken med p-plastrene, så læs den.

Hvordan får du p-plaster?

Du får p-plaster ved at gå til lægen eller en præventionsklinik – du må gerne bruge en anden lægen end din egen praktiserende læge, når det handler om prævention.

Før du får en recept på p-plaster, skal lægen undersøge din risiko for at udvikle blodpropper, så du vil få målt din vægt og dit blodtryk. Det er ikke nødvendigt at lave en gynækologisk undersøgelse, du kan blive tilbudt at blive testet for klamydia

Det anbefales at aftale et kontrolbesøg hos lægen efter de første tre måneder og derefter en gang årligt, hvor du får målt blodtryk og bliver vejet. Samtidig kan I diskutere eventuelle bivirkninger og problemer, du eventuelt har med at anvende plasteret.

Fordele ved p-plaster

• P-plastret er en næsten 100% sikker præventionsmetode
• Du skal kun tænke på prævention en gang om ugen
• P-plastret giver ingen afbrydelse i samlejet
• P-plastrets virkning bliver ikke påvirket af diarre eller opkastninger
• P-plastret har to dages ”glemmegaranti”. Dvs. at plastret indeholder hormoner nok til to dages ekstra fuld beskyttelse
• P-plastret afgiver mindre hormondoser end p-piller. Hormonerne går nemlig uden om mave/tarmkanalen i modsætning til p-pillerne. Hormonmængden, der ender med at være i blodbanen, er dog den samme som ved brug af p-piller, men mere stabil

Ulemper ved p-plaster

• Der kan forekomme lette bivirkninger såsom brystspændinger, hovedpine, kvalme eller humørsvingninger
• Nogle få kvinder kan få alvorligere bivirkninger som depression eller selvmordstanker
• Det er ikke alle, som kan bruge p-plaster (se mere under "Det anbefales ikke at bruge p-plaster, hvis...")
• P-plastret beskytter ikke mod sexsygdomme, som f.eks. klamydia og HIV
• Efter brug skal p-plastret lægges i den foliepakke, som p-plastret oprindeligt lå i. Hvis p-plastret smides direkte væk uden foliepakken kan det afgive hormon, som belaster miljøet

Det anbefales ikke at bruge p-plaster, hvis...

• Du er over 35 år og ryger
• Du har eller har haft blodpropper
• Du har en arvelig tendens til blodpropper
• Du har en dårligt reguleret sukkersyge
• Du har for højt blodtryk
• Du har eller har haft brystkræft
• Du har en besværlig amning, hvor mælken ikke løber let til brystet
• Du har en alvorlig leversygdom

Tal altid med lægen, hvis du har en sygdom eller i øvrigt har spørgsmål.