Uge Sex i samarbejde med Ebbefos Fonden
Uge Sex 2024: Skærmkrop
På skærmen er langt de fleste kroppe veltrænede og perfekte. Og ellers bliver mavedeller og kropsbehåring selvsikkert vist frem. Men mange børn og unge er ikke tilfredse med deres krop. I værste fald syntes de, at den er forkert. Derfor har Sex & Samfund med støtte fra Ebbefos Fonden udviklet et digitalt læringsspil med dilemmaer, som børn og unge i udskolingen står overfor, når de er på sociale medier. Spillet kan bruges i undervisningen af udskolingen og bidrager til en øget forståelse af brugen af sociale medier.
Derudover er der blevet udviklet oplysningsindhold med fokus på pubertet, kroppens forandring og den sammenligningskultur de unge står overfor på sociale medier.
Projektet vil give børn og unge i udskolingen viden om og kompetencer til at forstå og agere i den virkelighed de møder på sociale medier, samt præsentere et alternativt blik på teenagekroppen og normalisere de følelser, som unge naturligt står med i puberteten.
Du kan spille dilemmaspillet om Yusef her: