Betingelser for donation og medlemskab

Du kan støtte Sex & Samfunds arbejde med en enkeltdonation, en fast månedlig donation eller via et medlemskab. Du kan benytte betalingskort eller MobilePay til enkeltdonationer og betalingskort, MobilePay eller Betalingsservice til medlemskab og fast månedlig støtte. Der er forskellige handelsbetingelser alt efter, hvilken støttemulighed du vælger.
Din støtte til Sex & Samfund går blandt andet til kvinders rettigheder i Uganda og Kenya

Din støtte til Sex & Samfund går blandt andet til kvinders rettigheder i Uganda og Kenya.

Samtykke

Når du udfylder og indsender dine oplysninger, giver du samtidig dit samtykke til, at Sex & Samfund må opbevare og behandle dine oplysninger til brug i forbindelse med din støtte og til at kontakte dig med andre tilbud fra Sex & Samfund. Læs mere i Sex & Samfunds privatlivspolitik

Kvittering/bekræftelse

Du modtager en kvittering på e-mail, når betalingen/oprettelsen er gennemført. I kvitteringsmailen kan du se de personoplysninger, som du har registreret dig med.

Medlemskab

Et medlemskab gælder et år fra indmeldelsesdato, hvis du ikke opsiger det. Du kan til hver en tid opsige dit medlemskab, men kan ikke få kontingentet refunderet. Ønsker du at ændre dit medlemskab eller din betalingsform, eller ønsker du at melde dig ud af Sex & Samfund, kan du kontakte Medlemsservice på telefon 33931010 (tast 2) mandag-fredag kl. 9:30-16:00.

Enkeltdonation

Der er ingen fortrydelsesret på indbetalte enkeltdonationer. Hvis du har spørgsmål til din donation, eller er der sket en fejl, kan du kontakte Medlemsservice på telefon 33931010 (tast 2) mandag-fredag kl. 9:30-16:00 eller medlem@sexogsamfund.dk.

Fast månedlig donation

Når du indgår en fast støtteaftale, giver du Sex & Samfund lov til at trække det valgte beløb én gang hver måned. Dit bidrag bliver trukket den 1. i måneden, med mindre du har valgt en anden betalingsdato. Du angiver det beløb, du ønsker at støtte med per måned, og accepterer dermed, at aftalen ikke har en fast udløbsdato, men fortsætter, indtil du giver besked om andet. Du kan ændre eller opsige din støtte ved at kontakte Medlemsservice på telefon 33931010 (tast 2) mandag-fredag kl. 9:30-16:00.

Fornyelse

Ved indgåelse af fast støtteaftale giver du Sex & Samfund lov til at kontakte dig på e-mail og telefon med henblik på at forny abonnementet, når betalingskortet udløber eller spærres. Hvis der er løbende betalinger fra et betalingskort, og du skifter/fornyer kortet, stoppes de løbende træk. Derfor beder vi om, at du sørger for at opdatere/forny støtteaftalen med det nye korts data. Kontakt Medlemsservice på telefon 33931010 (tast 2) eller medlem@sexogsamfund.dk, hvis du har spørgsmål i den forbindelse.

Fortrydelsesret og ophør af støtte

Der er under normale omstændigheder ingen fortrydelsesret på donationer til velgørende formål, ej heller på medlemskontingent. Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab eller din støtteaftale ved at kontakte Medlemsservice på telefon 33931010 (tast 2) mandag-fredag kl. 9:30-16:00. Hvis støtten skal stoppe før næste betaling, skal opsigelsen modtages senest den 14. i måneden før næste betalingsdato.

Kontakt

Ved fejl eller problemer vedrørende donationer eller betaling af kontingent kontakt:

Sex & Samfund

Lergravsvej 63, 2. sal

2300 København S

Tlf. 33931010 (tast 2)

medlem@sexogsamfund.dk

CVR-nr. 58185728