Anerkendelse af reproduktive rettigheder vælter FN-forhandlinger
Her mødes medlemsstater i New York for at forhandle og aftale en resolution inden for et specifikt tema. CPD-resolutioner fastsætter menneskerettighedsnormer på globalt niveau - særligt i relation til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. I år fandt CPD sted den 8.-13. april 2018 og satte fokus på specialtemaet bæredygtige byer og migration.
Vi har taget en snak med Patricia Da Silva, der er senior global advocacy medarbejder hos International Planned Parenthood Federation, Western Hemisphere Region. Patricia var med til forhandlingerne i New York i sidste uge og kan forklare, hvordan forhandlingerne udviklede sig, og hvad der egentlig skete i New York.
Hvad skete der til CPD forhandlingerne, og hvad førte til det resultat, vi fik?
- Resultatet blev, at vi desværre ikke fik et resultat. Det var selvfølgelig meget skuffende. Temaet i år var svært for medlemsstater at nå til enighed om, og derfor kunne de ikke finde frem til en aftale eller opnå multilateral konsensus. I sidste øjeblik, da der kom en pakke på bordet, som de fleste medlemsstater kunne acceptere, trak USA sig fra aftalen. Det viste sig, at den afrikanske forhandlingsblok heller ikke kunne tilslutte sig aftalen.
- De underliggende uenigheder mellem medlemsstaterne faldt på nogle meget tekniske og tekstnære detaljer. Men det primære stridspunkt var, at aftaleteksten anerkendte reproduktive rettigheder for alle, uanset konteksten og ubegrænset af forrige FN aftaler. Og idet USA grundlæggende ikke ville acceptere, at der var reproduktive rettigheder med i teksten, uden en kvalifikation, kunne de ikke gå med til aftalen. Både Afrika-gruppen og USA ville desuden have medlemsstaters ret til selvbestemmelse og national lovgivning bekræftet i teksten, hvilket vi mener underminerer de globale normkritiske standarder, som vi prøver at etablere i denne type forhandlinger.
Hvilken position tog EU-forhandlingsblokken og Danmark i forhold til temaet? Hvilke forskellige politiske dynamikker var i spil?
- Temaet i år var migration, og det viste sig at være meget politisk udfordrende for EU-lande, særligt Danmark. Nogle lande som f.eks. Ungarn kunne ganske enkelt ikke forholde sig til EU’s forhandlingslinje på migrationsområdet, og derfor brød de ud af EU-forhandlingsblokken. Det viste sig at være meget problematisk, at EU-landene ikke kunne fastholde og støtte en aftale, som sikrede sundhedsydelser og rettigheder for alle migranter, uanset migrationsstatus .
- EU-landene pressede hårdt på på to fronter; de trak tilbage på migrationspakken, fordi de ikke kunne støtte rettigheder til alle ( læs: uregistrerede) migranter. Men de skubbede også hårdt på i forhold til at understrege vigtigheden af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Det betød, at de isolerede andre regioner og lande, som f.eks. de latinamerikanske lande, som ikke ville give støtte til SRSR-området, hvis de ikke kunne få tilsvarende støtte på migrationsområdet fra EU-landene. På grund af disse dynamikker var der mange mellemregninger, og forhandlingsstemningen var mere kompliceret i år.
Hvad sker der nu? Hvordan står tingene til fremadrettet?
- Dét, vi kan lære af CPD-forhandlingerne, er, at vi har brug for at se på det store og overordnede billede. Det nytter ikke noget at skændes om sproglige detaljer i aftaleteksten. Vi har brug for en mere langsigtet strategi, som favner, at vi befinder os i en særlig og politisk udfordrende tid. Vi må finde en balancegang, hvor vi opnår konsensus og ikke indgår for mange kompromisser på vores prioritetsområder.
- Vi bliver nødt til at samarbejde på tværs af regioner, hvis vi vil styrke den politiske støtte for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder fremadrettet.
- I 2019 kommer der et review af vores tematikker i FN-systemet inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Det bliver vigtigt at sikre stærk og progressiv støtte til vores prioriteter, så vi kan fremme SRSR-dagsordenen på globalt niveau.
