Cashewfabrik er frontløber i kampen for at bestemme over egen krop

Elizabeth Adom, mor til seks børn, sidder i bussen på vej til den lille landsby i Ghana, hvor hun arbejder på cashewfabrikken Mim Cashew and Agricultural Products Ltd. Bussen snor sig ad støvede grusveje forbi høje fyrretræer, rækker af cashewtræer og bungalows af træ.

Det var aldrig Adoms plan at få seks børn, men for hende har det – ligesom for mange andre ghanesere - altid været et problem at få adgang til den rette prævention. Det er heldigvis blevet lettere for Adom og hendes kolleger på cashewfabrikken.

Den ghanesiske familieplanlægningsorganisation, Planned Parenthood Association Ghana (PPAG) har sammen med Sex & Samfund startet et projekt, som skal hjælpe kvinder og piger - på fabrikken og i lokalområdet – med at tage kontrol over deres reproduktive sundhed og rettigheder. Med andre ord skal kvinder og piger nu have viden om og adgang til prævention, så de bedre selv kan bestemme over deres krop og hvor mange børn de vil føde.

”Jeg har i øjeblikket adgang til prævention. Det hjælper mig. Jeg har ikke lyst til at få flere børn,” siger Adom, mens hun tager en pause fra sit arbejde på fabrikken, hvor hun afskaller cashewnødder.

Som tidligere teenagemor, deler hun både sine egne erfaringer, og det hun lærer på fabrikken med sine børn.

”Der er fare forbundet med en tidlig fødsel. Dit liv bliver vanskeligt, og du støder på så mange udfordringer i dit liv.”

Unge har sex, men ikke viden om prævention

Projektet er ikke kun rettet mod ansatte på cashewfabrikken, men også mod de unge i Mim-området, hvor der bor ca. 30.000 mennesker. Området har været kendt for sin træindustri, men i de senere år er fabrikker kollapset eller har måttet gennemgå massive fyringsrunder. Det har skabt en økonomisk udfordring for mange og rigtig mange unge er arbejdsløse.

Før projektets begyndelse foretog PPAG en undersøgelse af de unges adfærd i Mim. Her blev det tydeligt, at knap 80 procent af de unge havde en meget lav viden om sex, prævention og rettigheder, selvom størstedelen af dem allerede havde haft sex. Kun et lille antal brugte kondom og meget få søgte behandling for sexsygdomme. Undersøgelsen viste også at de unge generelt ikke var trygge ved at skulle diskutere sex og prævention med deres forældre. De gav udtryk for, at de ville foretrække at tale med deres jævnaldrende.

Blandt andet derfor var det oplagt at uddanne lokale unge og medarbejdere på fabrikken til at videreformidle viden om eksempelvis sex og prævention – såkaldte peer educators. Adom mødes ofte med en kollega på cashewfabrikken, der er blevet uddannet peer educator for at lære om prævention, hygiejne og rettigheder.

Lettere adgang til sundhedsydelser

Sundhedspersonale i lokalområdet er blevet uddannet i ungevenlige ydelser, der skal gøre det lettere og hurtigere at få den ønskede hjælp og information, i modsætning til de ofte bureaukratiske processer i Ghanas sundhedsvæsen.

Patienterne har adgang til omfattende hjælp og pleje i forbindelse med abort, en række forskellige præventionsmuligheder og behandling af seksuelt overførte sygdomme. Projektet arbejder også med ti forskellige skoler. Her har man oprettet grupper af studerende, hvor emner inden for SRSR kan diskuteres.

Projektet er også i gang med at udvide sit fokus til at kunne udbyde lærepladser og færdighedstræning med henblik på, at de unge i Mim ville kunne starte deres egne virksomheder og blive økonomisk uafhængige.

Fra tabu til åbenhed

Abena Amoah, administrerende direktør for den ghanesiske familieplanlægningsorganisation PPAG, fortæller, at uddannelse inden for områder som sex og prævention generelt er ved at blive mere accepteret i Ghana, men at der stadig er meget arbejde, der skal gøres på området.

Traditionelt set, er det ikke noget man taler om,”  siger hun.

”Mange mennesker går stadig ikke ind for, at information og ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed skal være frit tilgængeligt”.

Abdul-Mumin Abukari, der leder projektet lokalt i MIM, fortæller, at de indtil videre har set adskillige positive ændringer. Der er blandt andet blevet skabt et miljø, hvor sex og prævention kan diskuteres åbent i samfundet, og han mener, at folk er begyndt at indse, at der er et behov for ydelserne.

”Der var mange teenagegraviditeter, seksuelt overførte sygdomme og udfordringer i samfundet, men på en eller anden måde følte folk, at det var normalt. De havde accepteret situation og affundet sig med det. Så projektet har skabt en form for opmærksomhed på disse problemer: En bevidsthed om, at det ikke er normalt, at 13-årige og 14-årige piger bliver gravide.”

Støtte til arbejdstagerne

Hos Mim Cashew and Agricultural Products Ltd. har ansatte som Adom primært til opgave at dampe, sortere, afskalle og pakke de økologiske cashewnødder, så de er klar til at blive eksporteret. Fabrikken har farverige plakater med budskaber og viden om sex og prævention hængende overalt på væggene.

Fabrikschefen Matthew Porter fortæller, at projektet indtil videre har øget de ansattes opmærksomhed i forhold til vigtigheden af beskyttelse og planlægning af deres liv.

”Folk er bedre til at passe på sig selv og sine børn,” siger han.

Jemima Akusika Hansen, HR-chef hos Mim Cashew and Agricultural Products Ltd., mener også, at det er fordelagtigt for fabrikken at fokusere mere på medarbejdernes sundhed.

”Vi tror på, at hvis dette gøres, så vil fraværet, utilsigtede graviditeter og derefter seksuelt overførte sygdomme blive reduceret.”

 

Arbejderne er også mere trygge ved at tale om, at de skal til præventionskonsultation på klinikken.

”Nu ved de, at graviditet er et valg. Så de planlægger, hvornår de vil have det, og hvornår de ikke vil.”

Det fire-år lange projekt i Mim er betalt af privat finansiering.