CPD og ICPD: En revolution for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheders rolle i bæredygtig udvikling

’Commission on Population and Development’ eller CPD er FN’s Kommission for Befolkning og Udvikling, der blev stiftet i 1946, og er et multilateralt forum bestående af 47 FN-medlemsstater, der, ud fra en geografisk fordeling, vælges for en 4-årig periode. 

Konkret mødes medlemsstaterne hvert år i New York (typisk i april/maj) til forhandlinger i CPD med henblik på at vedtage resolutioner inden for specifikke temaer relateret til befolkning og bæredygtig udvikling. Eksempler på tidligere temaer er uddannelse, inkluderende økonomisk vækst, fødevaresikkerhed og migration. 

CPD-resolutioner fastsætter standarder for menneskerettigheder på globalt niveau med fokus på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, ligestilling og bekæmpelse af vold mod kvinder. CPD er en vigtig platform for Danmark, som giver mulighed for at diskutere og formulere politikker vedrørende befolkning og udvikling sammen med andre lande.

Forhandlingerne i CPD er også et vigtigt politisk og strategisk forum for Sex & Samfund, der giver mulighed for at deltage aktivt og understøtte mellemstatslige processer - både ved at arbejde for vedtagelsen af stærke aftaler og ved at fremme enighed blandt medlemslandene. 

Når en robust aftale vedtages af kommissionen, giver det Sex & Samfund og andre civilsamfundsorganisationer konkrete mål, som kan anvendes som incitament for nationale politiske beslutningstagere. 

Fra CPD til ICPD

Siden 1994 har et af hovedformålene med CPD også været at følge op på ICPD-handlingsprogrammet (Programme of Action). ICPD er en forkortelse for Den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling (the International Conference on Population and Development), som er en konference, der blev afholdt i Kairo i 1994. 

Her vedtog 179 regeringer et historisk og banebrydende handlingsprogram og opfordrede til, at kvinders reproduktive sundhed og rettigheder blev sat i centrum for både nationale og globale udviklingsbestræbelser. 

Konkret krævede handlingsprogrammet, at alle mennesker skal have adgang til omfattende reproduktiv sundhedspleje, herunder med mulighed for frivillig familieplanlægning, sikker graviditet og fødselshjælp samt forebyggelse og behandling af seksuelt overførte sygdomme. 

Det anerkendte også den tætte forbindelse mellem reproduktiv sundhed og kvinders empowerment og understregede, at begge dele er nødvendige for samfundets fremgang. ICPD opfattes som fundamentet for den bredere ramme af CPD-relaterede aktiviteter og har været central for en lang række globale befolknings- og udviklingsdagsordener. 

Handlingsprogrammet fra ICPD står stadig i dag som et vigtigt pejlemærke og en retningsgivende ramme for CPD-forhandlinger. Det sikrer, at indsatsen for at håndtere befolknings- og udviklingsproblematikker forbliver forankret i dets principper og mål.

30 års kamp 

Efter ICPD-konferencen i 1994 blev fokus på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) forstærket under den fjerde verdenskvindekonference (World Conference on Women) i Beijing i 1995. Konferencen belyste vigtigheden af ligestilling mellem kønnene i forhold til udvikling og accelererede internationale tiltag for at styrke kvinders rettigheder. 

I år 2000 blev disse principper indarbejdet i årtusind-udviklingsmålene (Millenium Development Goals, MDG’erne), som sigtede mod at løse globale udviklingsudfordringer, med særlig vægt på kønsligestilling og mødres sundhed, selvom seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ikke blev nævnt specifikt. Denne forpligtelse blev intensiveret i 2005, da fortalere med succes fik inkluderet universel adgang til reproduktiv sundhed i MDG'erne, hvilket bevidnede ICPD's fortsatte indflydelse.

På 20-årsdagen for ICPD i 2014 mødtes interessenter fra forskellige sektorer for at styrke og revitalisere dagsordenen fra Kairo. Udviklingsagendaen blev udvidet i 2015 med vedtagelsen af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG'erne), som udbyggede visionen til bredere at omfatte ligestilling mellem kønnene og kvinders empowerment som kerneelementer, særligt gennem Verdensmål 3 og 5. 

Vigtige milepæle

Betydelige sociale bevægelser som SheDecides i 2017 og #MeToo understregede en fortsat global diskussion om kvinders rettigheder og empowerment, der genklang ICPD's grundprincipper. Samme år skete markante fremskridt inden for advocacy arbejdet og lovændringer mod kønsbaseret vold i Latinamerika, ansporet af bevægelser som #NiUnaMenos.

Nairobi-topmødet om ICPD+25 i 2019 var endnu en milepæl, hvor delegerede fra over 170 lande genbekræftede deres forpligtelser til ICPD’s handlingsprogram. 

I 2021 præsenterede Generation Equality Forum muligheden for at evaluere fremskridt og sætte skub i nye initiativer for at fremme ligestilling mellem kønnene, baseret på ICPD's handlingsprogram samt andre globale aftaler. I anledning af 30-årsdagen for ICPD i 2024, forbereder det globale samfund sig på at fejre resultaterne opnået i løbet af de sidste tre årtier samt adressere fortsatte udfordringer[1].

ICPD+30

I april 2024 fandt den 57. session af CPD sted, og denne var dedikeret til at evaluere og give status på implementeringen af ICPD-handlingsprogrammet 30 år efter dets vedtagelse. Fejringen af ICPD's 30-års jubilæum (ICPD+30) er også løbende blevet markeret gennem en række centrale multilaterale processer og møder i 2023/2024, herunder det årlige SDG-topmøde, ​​75-årsdagen for Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, regionale befolkningskonferencer, globale dialoger og vil fortsætte med at være i fokus ved Summit of the Future i forbindelse med FN’s årlige generalforsamling i september 2024. 

FN har fokus på at fremme en tilgang, der sætter mennesket i centrum af bæredygtig udvikling samt en genforpligtelse til ICPD-dagsordenen. Samtidig vil der blive foretaget en vurdering af fremskridt og udfordringer i forbindelse med implementeringen af handlingsprogrammet. 

En global ICPD30-rapport vil opsummere data indsamlet gennem globale dialoger, nationale høringer, udtalelser fra civilsamfundsorganisationer og regionale konferencer og give en redegørelse for implementeringen af ICPD-dagsordenen. 

ICPD30-rapporten vil identificere nye udfordringer og muligheder for at fremskynde implementeringen efter 2024. Rapporten forventes at blive delt bredt med medlemslande og interessenter og vil være en central del af FN’s 79. generalforsamling, High Level Political Forum og Summit of the Future i 2024[2].

Frem- og tilbageskridt

Der er uden tvivl sket store fremskridt gennem de seneste 30 år, herunder et fald i mødredødelighed, forbedret adgang til prævention og kvaliteten af reproduktive sundhedstjenester så som HIV-test og -behandlinger samt adgang til sikre og lovlige aborter. 

Samtidigt er flere komplekse kriser som klimaforandringer, COVID-19-pandemien og væbnede konflikter med til at forringe opnåelsen af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) for alle. Blandt andet i form af forværret adgang til sundhedsydelser i konfliktzoner og naturkatastroferamte områder, mere seksuel og kønsbaseret vold (SGBV) samt en generel omprioritering af ressourcer pga. krisernes omfang. 

Der ses også stigende polarisering af SRSR-dagsordenen globalt og i Europa med en voksende anti-rettighedsbevægelse, der udfordrer implementeringen af ICPD-handlingsprogrammet og har sat helt fundamentale rettigheder under stigende pres forskellige steder i verden, bl.a. på abortområdet i lande som USA og Polen. 

Vi befinder os derfor på et afgørende tidspunkt, hvor der skal arbejdes for at bevare de hårdt opnåede resultater og virkeliggøre visionen for ICPD-dagsordenen og drive dagsordenen videre frem. ICPD+30 skal være med til at sikre momentum for at fastholde, at SRSR bliver en vigtig del af den kommende aftale om bæredygtighedsmålene fra 2030 og frem.