Debat: Skal man tales ned til, når man går med rød læbestift?
Lige køn leger bedst
"Hun burde stille op i almindelige bukser, en t-shirt eller lignende og med meget diskret sminke, så hun selv viser de unge mennesker, at det ikke er nødvendigt at ligge under for skønhedsidealerne ... og så repræsenterer hun ovenikøbet Sex og Samfund ... Havde jeg ikke set det, havde jeg troet hun var en glædespige.”
”Det eneste sex jeg ku se i indslaget på TV her til morgen var en talskvinde der i billedsprog sagde ”Sex? Yes please”. En lidt mere neutral fremtoning uden læbestift ville have muliggjort at komme med et relevant budskab”
”Du fremstår som én, der absolut ikke er tilfreds med sit udseende. Dit ansigt er "pillet, spartlet og malet" til ukendelighed som en anden cirkusklovn.”
Jeg har ofte oplevet, at folk kan være uenige i noget, som jeg har sagt på skærmen, i radioen eller i avisen, men sidste år ved denne tid var en øjenåbner for mig.
Jeg var i medierne og oplyse om vores årlige Uge Sex-kampagne, som handlede om perfekthedskultur og kropsidealer. Men da jeg efterfølgende tjekkede min indbakke, fik jeg et chok. Ovenstående kommentarer på mit udseende lå der både sendt til mig og min overordnede.
Tydeligvis ligger det en del mennesker på sinde, at jeg som talsperson for Uge Sex tillader mig at udtale mig fagligt om børns forhold til kroppen, mens jeg samtidig har rød læbestift på.
Lever vi i ramme alvor fortsat i et samfund, hvor rød læbestift udfordrer mennesker i sådan en grad, at de tyr til nedladende kommentarer? Lever vi stadig i en tid hvor kvinder kaldes ludere eller billige, hvis de vælger offentligt at mene noget?
Det er tilsyneladende svært at forholde sig til, at jeg både kan være en person, der ved noget, samtidig med at jeg har et feminint visuelt udtryk.
Ironisk nok lander disse vrede mails i min indbakke, mens jeg formidler kampagnen, der handler om at alle kroppe er gode nok som de er. Rød læbestift eller ej. Tyk krop eller tynd krop. Pointen i kampagnen er jo netop, at min krop er min, og din krop er din, og at det ikke er noget andre skal blande sig i eller være smagsdommere over.
Desværre er det ikke kun min indbakke, der bugner af hadske mails om mit udseende. Det er beklageligvis en tendens, som mange kvinder skal lægge øre og indbakke til. Hvad enten det er en tv-vært, der får at vide at hun vimser smånerotisk rundt, en musiker der i en anmeldelse kaldes fæl narrefisse eller en politiker, der rent faktisk gør sit arbejde og blander sig i den offentlige debat.
For det har konsekvenser for kvinder, når de stiller sig frem. En undersøgelse fra Institut for menneskerettigheder har fx vist, at der langt fra er ligestilling, når vi giver vores mening til kende på sociale medier. Er du en mand, bliver du højst sandsynligt kritiseret for dit politiske ståsted. Hvis du derimod er en kvinde, oplever du i langt højere grad end mænd at modtage nedladende kommentarer med sexistiske undertoner.
Kvinder bliver nedgjort fire gange så ofte som mænd i politiske kommentarer på sociale medier. Det viste en analyse foretaget af ITU af danskernes sprogbrug på sociale medier under seneste folketingsvalgkamp. 80% af alle krænkende kommentarer afgivet på sociale medier under folketingsvalgkampen 2019 var rettet mod kvinder.
Det er et demokratisk problem og dybt bekymrende, at den hårde debat afholder flere kvinder end mænd fra at deltage i samfundsdebatten.
Og det værste er, at denne kultur ikke slutter med en rådden debatstil blandt voksne på sociale medier. Det er en kultur, vi videreformidler til vores børn og unge. At det er acceptabelt at nedgøre andre på baggrund af deres køn, som fx at kalde en kvinde man er uenig med på sociale medier for billig luder, og kalde en fodboldspiller for bøsserøv.
Populært sagt lever vi i Danmark på en ’ligestillingsløgn’, hvor de fleste af os går rundt med den antagelse, at vi har ligestilling mellem kønnene. Men børn og unge mærker stadig, at deres køn kan spænde ben for, at de kan være den, de gerne vil. Normer og forventninger til køn påvirker børn tidligt i livet. Børn i femårsalderen forventer, at piger og drenge er lige kloge, men når børn rammer seks- og syvårsalderen vurderer de drenges værd og intelligens højere end pigers.
Nogle unge gør aktivt modstand mod normer, der sætter unge kvinder og unge mænd i bås. Men som det tydeligt fremgår af dialogen, som vi har haft med unge i forbindelse med årets Uge Sex-kampagne, så er det svært at gøre op med de eksisterende normer for kvinders udseende eller seksualitet.
Slutshaming blandt unge er nemlig stadig et massivt problem. En Vive-rapport fra 2018 viste, at unge kvinder betragtes som billige mens unge mænd betragtes som seje, hvis de har haft flere sexpartnere. De unge som vi har talt med, oplever, at unge kvinder skal passe på deres ry i stedte for bare at gøre som de har lyst til, og at unge kvinder mister respekt fra andre, hvis de har ”mange” sexpartnere. Til gengæld oplever drenge og unge mænd et stort pres for at være seksuelt aktive eller være den, der tager initiativet.
Normerne skabes ikke blandt de unge selv, de spirer allerede derhjemme ved middagsbordet. For hvordan taler man med sine børn og teenagere om køn og ligestilling - og verserende samfundsproblematikker som eksempelvis #MeToo?
En ny undersøgelse, som vi netop har fået foretaget blandt forældre til børn i skolen, viser, at en ud af fem forældre ikke mener, at piger og drenge skal opdrages ens. Samtidig svarer to ud af tre, at de i meget høj eller høj grad mener, at drenge og piger har de samme muligheder i livet anno 2020.
Ser vi nærmere på besvarelserne er det tydeligt, at barnets køn alligevel spiller en rolle i forhold til hvad forældrene svarer, når vi beder forældre om at tage stilling til hvad de mest frygter på deres barns vegne.
Flere forældre til piger end drenge er bekymrede for, at deres barn skal opleve overgreb eller diskrimination, flere forældre til drenge end piger er bekymrede for, at deres barn vil have svært ved at finde en kæreste eller bliver ensom.
Forældrene er jo inderst inde godt klar over, at der knytter sig specifikke udfordringer til ens køn. Der findes hermed et åbenlyst paradoks; At vi overbeviser hinanden om, at vores køn ikke stikker en kæp i ligestillingshjulet, men samtidig har bekymringer på vores børns vegne, der i høj grad er baseret på køn. Dermed lever vi alle sammen videre på en ligestillingsløgn.
Hvis man ikke anerkender ligestillingsløgnen, så er der langt igen. Derfor sætter Uge Sex 2021 fokus på, at lige køn leger bedst. Det gør vi, fordi forventninger til køn i 2021 stadig fastholder børn og unge i et mønster, der betyder, at de ikke kan være dem, de gerne vil være og gøre det, de har allermest lyst til – og det påvirker deres muligheder i livet. Det fører til mobning, ensomhed, eksklusion, sexisme, krænkelser og overgreb, og det forhindrer os i at skabe et ligestillet samfund.
Vi er nødt til at se hinanden i øjnene og anerkende, at vi fortsat har et arbejde foran os for at skabe reel ligestilling og arbejdet starter med, at vi rent faktisk begynder at lytte til hinanden i stedet for den polariserede kønsdebat, som vi er vidner til nu. Vi har brug for en debat, hvor vi lytter til fremførte argumenter fremfor at kommentere på hinandens udseende. Det vil i det mindste være et skridt i den rigtige retning.
Lene Stavngaard, National chef i Sex & Samfund
Bragt i Berlingske d. 13/2 - 2021
