Fælles henvendelse til politikere fra fem organisationer

Digitalt
Sagen med de 1004 sigtede for distribution af børneporno kalder på politisk handling. Børn og unge skal have de rette redskaber til at forstå og kunne handle i forhold til hinandens grænser.
Det er vigtigt at tale med sine børn om online billeddeling

Tirsdag d. 6. februar sendte Sex & Samfund i samarbejde med Digitalt Ansvar, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Red Barnet og Børns Vilkår en fælles henvendelse til medlemmer af Ligestillingsudvalget, Retsudvalget, Undervisningsudvalget, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget samt Uddannelses- og Forskningsudvalget.  

Det gjorde vi for at gøre opmærksom på at sagen med de 1004 sigtede for distribution af børneporno kalder på politisk handling. Vores børn og unge skal have de rette redskaber og kompetencer til at kunne forstå og handle i forhold til hinandens grænser. 

I brevet opfordrer vi til at der arrangeres en konference , som skal se nærmere på hvilke politiske og civilsamfundsmæssige tiltag, vi må tage for undgå at sager som denne opstår igen.

 

Konkrete politiske initiativer

Derudover opfordrer vi til konkrete politiske initiativer på fire forskellige områder. I grundskolen, på ungdomuddannelser, hos forældrene og hos myndighederne.

Ifølge vicegenereralsekretær i Sex & Samfund, Tania Dethlefsen, er det nødvendigt med en indsats i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne: 

- Vi har i mange år kaldt på, at vi ikke er gode nok til at give børn og unge kompetencer, i forhold til hvordan man opfører sig på nettet, hvordan man opfører sig digitalt, men også hvilke kompetencer og hvilken viden man skal have i forhold til køn, krop og seksualitet. Det skal integreres i folkeskolen, men unge skal også have den viden på ungdomsuddannelserne.

Blandt forældrene kalder vi på en kombination af oplysning og rådgivning, som skal styrke forældrenes evner til at klæde deres børn på til livet online. Tania Dethlefsen siger:

- Der sidder en hel generation af forældre med hjertet oppe i halsen, som er bange for, at deres børn og unge er involveret i disse eller lignende sager. Der er en forældregeneration, der ikke ved, hvordan de skal håndtere de her sager. Vi har brug for som samfund at række ud til disse forældre.

 

Læs alle de konkrete forslag i den fælles henvendelse herunder:

 

SE HENVENDELSEN HER

 SKRIV UNDER PÅ SEX & SAMFUNDS OPFORDRING TIL POLITKERE HER

INFO OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE OM SAGEN

Emne