Jeg er bange for at få et barn til, da jeg er arbejdsløs

Mødres sundhed
I Uganda rammes udsatte kvinder ekstra hårdt af Covid-19.
Støt Sex & Samfunds arbejde for kvinders rettigheder

Uganda havde sit første bekræftede tilfælde af Covid-19 den 21. marts og i slutningen af marts blev landet lukket ned. Det betyder blandt andet at privatbilisme og offentligt transport er blevet suspenderet. Det gør det svært for befolkningen at passe deres arbejde, at skaffe penge til mad og husleje, men også at komme til lægen og skaffe den prævention, man ønsker sig.

Kvinde fra Uganda

Brigit: Jeg er bange for at få et barn til, da jeg er arbejdsløs

Brigit Karungi er 25 år og fra landbyen Buhamba i Hoima-distriktet. Hun er mor til to piger på 5 og 10 år.

- Jeg har brugt prævention siden 2010. Hver tredje måned får jeg en indsprøjtning med præparatet Depo, der beskytter mod graviditet. For det meste er det min sygeplejerske Molly, der kommer og gør det. Den sidste indsprøjtning, jeg fik, var i februar, og det var meningen jeg skulle have en ny indsprøjtning den 5. maj.

- Men Molly har desværre ikke kunnet komme frem, og hun siger også, at de ikke længere har præparatet på lager. Sidste uge tog jeg til en anden sundhedsklinik i Dwoli, men de havde kun p-piller på lager og ikke det præparat, jeg bruger.

- Jeg er bange for at få et barn til, da jeg er arbejdsløs. Over for min kæreste er jeg nødt til at blive ved med at finde på undskyldninger for, hvorfor vi ikke kan have sex. Jeg krydser bare fingre for, at jeg ikke blev gravid, sidste gang vi havde sex.

Kvinde fra Uganda

Rosemary: Det er svært at fortælle en mand, at man ikke har lyst til sex af frygt for at blive gravid

Rosemary Atugonza er 23 år og fra landsbyen Kyarukube, i Kigorobya-regionen i Hoimadistriktet. Hun er mor til to drenge på 4 og 7 år.

- Jeg plejer at bruge prævention, men det kan jeg desværre ikke i øjeblikket. Sundhedscentret ligger langt væk, og jeg kan kun komme derhen ved at gå, fordi det er svært at få en motorcykeltaxa. Men selv hvis jeg går den lange vej, er det ikke engang sikkert, at de kan betjene mig eller de har måske ikke den prævention, jeg bruger, på hylden.

- Den anden dag besøgte jeg den private sundhedsklinik i stedet. De havde Depo, den indsprøjtning jeg får hver tredje måned, på hylden, men jeg havde ikke råd til at købe den. De forlangte 10.000 UGX (ca. 120 kr.) for en indsprøjtning.

- Jeg fik min seneste indsprøjtning i slutningen af september 2019. Men fordi min kæreste og jeg ikke så hinanden så meget i januar og februar, så tøvede jeg i starten af året med at få en ny indsprøjtning. Min kæreste arbejder med byggeri i Hoima, ca. 40 km væk og de har bedt arbejderne om at blive omkring byggepladsen pga. Corona. Han har besøgt mig to gange under Corona-lockdown. Og det er svært at fortælle en mand, at man ikke har lyst til at have sex af frygt for at blive gravid. Jeg lod som om jeg var syg, men det er stadig ikke nemt.

Hjælp udsatte kvinder som Brigit og Rosemary med at bestemme over deres egen krop.

Kvinders rettigheder fylder meget i Sex & Samfunds internationale arbejde
786 kvinder mister livet under graviditet eller fødsel hver dag.