”Jeg led en hel dag, inden jeg kom på hospitalet”

Hanane er en ung kvinde i starten af trediverne. Hendes øjne er små og sorte og hendes ansigt er helt lyst på nær hendes røde fyldige kinder. Når hun retter på sit farvede tørklæde om hovedet, afslører det hendes kastanjebrune hår.

Hanane bor med sin svigerfamilie i den lille by Bab Boudir i det nordøstlige Marokko. Her har hun været hjemmegående husmor, siden hun som 19-årig blev gift med sin mand. Men livet som husmor ikke altid nemt. For det er ikke kun glædeligt, når man bliver gravid i en lille by i Marokko. Graviditeten er også forbundet med en stor frygt.

- Jeg kender flere, der er døde på grund af en fødsel. Det er sket for naboer, barndomsvenner og familiemedlemmer. Hvis kvinder kom på hospitalet i tide, ville situationen ikke være den samme.

De sidste 20 år er mødredødeligheden i Marokko faldet, men antallet af kvinder, der dør i barselssengen er stadig for højt. I Marokko dør der 70 kvinder pr. 100.000 levendefødte børn. I Danmark er tallet 4.

Et døgn i smerter

Selvom Hanane forlod skolen tidligt, har hun ingen problemer med at udtrykke sig. Hun fremstår selvsikker, og når hun taler lyder det nærmest syngende. Men bag sit selvsikre ydre, bærer Hanane på en stor sorg.

Da Hanane er gravid med sit tredje barn, begynder hun en morgen at få veer. Hendes smerter tiltager, og hun beder sin svigermor ringe efter den traditionelle jordemoder, Lhajja. Traditionelle jordemødre er mange steder i verden, dem der varetager fødsler. De har ofte ingen formel uddannelse i sundhedspleje, og deres rådgivning og hjælp er derfor baseret på erfaring og viden de har tilegnet sig gennem traditioner og praksisser i lokalsamfundet.

- Omkring kl. 13 gik mit vand, mens jeg lå i sengen, men Lhajja fortalte mig, at jeg stadig ikke var i aktiv fødsel. I mellemtiden blev mine veer mere og mere intense, men det føltes ikke som mine tidligere fødsler. Veerne var underlige, unormale. Jeg følte, at der var noget galt. Jeg skreg af smerter, men Lhajja fortsatte med at fortælle mig, at jeg stadig ikke var klar, og at jeg måtte være tålmodig. Jeg er normalt meget tålmodig, og jeg har aldrig skreget under en fødsel, men denne gang var anderledes.

- Jeg havde smerter hele dagen. Lhajja og min svigermor sad ved siden af mig. Jeg kunne mærke deres bekymring. De talte ikke, men deres ansigtsudtryk var nok til at forstå, at noget var galt. Jeg så slet ikke nogen udover dem og min ældste søn, som hurtigt kiggede ind af døren. Han var bange.

Forsømt og alene

Hanane bliver efterladt alene i et værelse med sine smerter, mens hendes familie vurderer situationen og tager beslutningen om, hvorvidt hun skal på hospitalet.

- Kl. 18 var der ingenting, som havde ændret sig. Jeg var helt alene i rummet. Jeg kunne høre de andre snakke bag døren; min svigermor, min mand, Lhajja og min svigerinde. Jeg kunne ikke høre så meget, men nogen sagde, at jeg blev nødt til at komme på hospitalet.

- Lhajja var stille, og jeg hørte min mand beslutte, at vi skulle vente til om morgenen med at tage på hospitalet, fordi fødslen kunne gå i gang om natten. Hvis jeg ikke fødte, ville de tage mig på hospitalet tidligt om morgenen. Jeg var personen i smerter, men ingen spurgte om min mening. Jeg havde ikke noget at skulle have sagt.

I kritisk tilstand

Da det bliver morgen bliver Hanane kørt på hospitalet. Hospitalet ligger en times kørsel væk, og da de når frem er Hanane i så kritisk tilstand at, sygeplejerskerne og jordemødrene bliver nødt til at kalde en læge på vagt.

- Lægen undersøgte mig og begyndte at stille spørgsmål. Fra hans ansigtsudtryk kunne jeg forstå, at han var ved at fortælle mig nogle dårlige nyheder. Han fortalte mig, at min baby ikke havde et hjerteslag og at jeg blev nødt til at få et akut kejsersnit for at få babyen ud. Da jeg var på operationsstuen, gik alting meget hurtigt.

Hospitalsfødsler redder kvinder og børn

Hanane kunne have været død, hvis hendes familie ikke havde besluttet sig for at køre hende på hospitalet. Hun overlevede, men det er ikke alle, der når på hospitalet i tide. Flere af Hananes bekendte er døde i barselssengen, fordi de ikke havde mulighed for at bestemme over deres eget liv og få den hjælp de havde brug for.

- Hvis kvinder blev hjulpet på hospitalet, ville situationen ikke være den samme. Traditionelle jordemødre har reddet liv og flere generationer har født med traditionelle jordemødre. Men i dag har tiderne ændret sig. Hospitaler er mere sikre for kvinder og nyfødte. Jordemødre, læger og sygeplejersker er uddannede af en grund, og vi burde udnytte deres erfaring for vores eget bedste, siger Hanane.

- Hvis jeg havde haft valget, ville jeg have valgt at føde på hospitalet og ikke forsøge en traditionel hjemmefødsel.

- En assisteret fødsel på hospitalet kunne have forhindret alt det her. Hvis jeg var blevet taget på hospitalet i tide, ville min søn være i live i dag.

Siden 1990 er mødredødeligheden på verdensplan, blandt andet fordi flere kvinder føder på hospitaler med uddannet sundhedspersonale. En hospitalsfødsel betyder blandt andet, at der kan foretages kejsersnit, laves sikre blodtransfusioner og gives den rette hjælp til for tidlig fødte børn. Men mange steder i verden har kvinder desværre stadig hverken mulighed for at bestemme over deres egen krop eller adgang til at få professionel hjælp i tide, og det betyder, at der stadig dør over 800 mødre i forbindelse med graviditet og fødsel hver dag.

Et vellykket kejsersnit

Halvandet år efter episoden blev Hanane gravid igen. Både hende og hendes mand er meget bange for at skulle miste endnu et barn, så hun fortæller sin svigermor tidligt i sin graviditet, at hun vil føde på hospitalet.

- Jeg troede jeg skulle bruge mere tid på at overbevise hende, men hun accepterede det lige med det samme. Hun støttede mig i mit valg.

Hanane fik lavet et kejsersnit og alt gik godt. I dag er hende og hendes tre børn sunde og raske.

Sex & Samfund arbejder sammen med The Moroccan Family Planning Association (AMPF) under Dansk Arabisk Partnerskab Program om at forbedre adgangen til information om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, samt adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser for alle. Det er med til at sikre, at mødre får den viden og hjælp de har brug for både før, under og efter en graviditet.

AMPF arbejder blandt andet for at alle børn og unge i Marokko skal have adgang til seksualundervisning, og at alle har ret til at bestemme over deres krop. På den måde forebygger de, at piger og kvinder som Hanane ikke ender i en situation som kan koste dem og deres barn livet.

Det langsigtede formål er at få marokkanske myndigheder til i højere grad at prioritere seksuel og reproduktiv sundhed og sikre at alle har adgang til information og sundhedsydelser. Det gøres gennem at indsamle og producere viden om udfordringerne med seksuel og reproduktiv sundhed samt påvise de positive effekter af at investere i kvinders sundhed overfor politikere og andre beslutningstagere.