Kriser kræver fokus på vold mod kvinder

Betty Nyaka bor med sine tre børn i flygtningelejren Rhino Camp i det nordlige Uganda, hvor hun flere gange har været vidne til kønsbaseret vold.

- Der plejede at være meget uro hos mine naboer. Der gik sjældent en uge, hvor man ikke hørte en kvinde skrige, og ingen greb ind.

I lejren er der ligesom i mange andre flygtningelejre massive problemer med kønsbaseret vold, og under COVID-19-pandemien er der i en del af lejren registreret en 40 procents stigning i rapporterede tilfælde.

Kønsbaseret vold kan være fysisk, seksuel og mental og kan resultere i fysiske og psykiske men, uønskede graviditeter, sexsygdomme og i værste fald dødsfald. Under humanitære katastrofer som flygtningekriser og krig stiger piger og kvinders risiko for at blive udsat for kønsbaseret vold.

Indsatser mod kønsbaseret vold

Selvom Betty Nyaka flere gange har været vidne til kønsbaseret vold i Rhino Camp, ser hun forbedringer.

- Takket være dygtige rådgivere,  sker der en forbedring, siger hun og fortæller, at der efter regelmæssige rådgiverbesøg har været ro hos naboen.

Rådgiverne er uddannede og udsendt af Reproductive Health Uganda (RHU), som er Sex & Samfunds ugandiske samarbejdspartner. Udover kønsbaseret vold rådgiver de også om prævention og tilbyder sundhedsydelser.

- En af de gode ting, der er sket for os flygtninge, er de gratis sundhedsydelser – særligt ydelser, som var ukendte for os derhjemme, siger Betty Nyaka, som selv blev diagnosticeret og behandlet for syfilis.

16 dage til at bekæmpe vold mod kvinder

Den 25. november er det den internationale dag for bekæmpelse af vold mod kvinder, og den 10. december er menneskerettighedsdagen. De 16 dage mellem de to mærkedage har FN dedikeret til kampen mod kønsbaseret vold, fordi humanitære kriser skaber behov for øgede indsatser mod kønsbaseret vold. Et behov, som kun er blevet større under COVID-19. Læs mere 16 Days of Activism her.