Kristine Mærkedahl Jensen er ny international chef i Sex & Samfund

Nyhed
Med en ny strategisk partnerskabsaftale med DANIDA og en ny international chef er vi klar til at fortsætte det vigtige arbejde i vores partnerlande.
Kristine Mærkedahl Jensen er international chef i Sex & Samfund

Stort velkommen til Kristine Mærkedahl Jensen, som er ansat som ny international chef i Sex & Samfund. Her skal Kristine stå i spidsen for vores stærke internationale afdeling, med cirka ti medarbejdere. Vi glæder os til at videreudvikle vores internationale programarbejde med Kristine i spidsen. Du kan læse meget mere om vores internationale arbejde her.

Kristine Mærkedahl Jensen kommer fra en stilling som international programsouschef i Red Barnet, hvor hun har haft fokus på mental sundhed, klima, lokalisering, civilsamfunds engagement, teknologi og innovation.

Tidligere har Kristine arbejdet som humanitær direktør i Red Barnet med ansvar for katastrofeindsatser og før det arbejdede hun i World Vision International fra 2011-2014 i blandt andet Pakistan.