Liudmyla fødte sin søn på flugt i Ukraine: Frygten lammede mig – jeg kunne ikke bevæge mig

De fleste danske forældre kan nikke genkendende til, at intet omkring forberedelsen til barnets fødsel er overladt til tilfældighederne. Sådan var det heller ikke for ukrainske Liudmyla Herashchenko, der havde planlagt at føde sit tredje barn i sin hjemby Kharkiv i starten af marts 2022. Altså lige indtil krigen brød ud.

Før Rusland invaderede Ukraine, levede 39-årige Liudmyla et ganske almindeligt liv. Hun boede i en lejlighed i byen Kharkiv, som er den næststørste by i Ukraine, sammen med sin mand Dmytro og deres to fælles børn Sofiia og Stepan på 5 og 3 år. De glædede sig alle til lillebrors ankomst.

Inden barslen arbejdede Liudmyla, som er uddannet HR-specialist, hos et spiludviklingsfirma, mens hendes mand organiserede sportsbegivenheder. Udover den kommende familieforøgelse var parret ved at forberede et løbeevent i byen og overvejede at købe et hus.

I slutningen af 2021 begyndte medierne at varsle om krig. Det bekymrede parret, som boede tæt på den russiske grænse og følte sig ekstra udsatte.

Den 24. februar 2022 markerede en uge til Liudmylas termin og blev en skelsættende dato for hele verden.

- Klokken 5 om morgenen blev jeg vækket af min mand, og vi hørte eksplosioner udenfor. Vi skyndte os at vække børnene og samle vores i forvejen pakkede tasker, så vi kunne forlade Kharkiv hurtigst muligt.

Forestil dig at være gravid, og din terminsdato er om en uge - men pludselig bliver din hjemby bombet og alt er uvist. Det var virkeligheden for Liudmyla, der måtte føde sin søn midt under flugten i Ukraine.

De fleste danske forældre kan nikke genkendende til, at intet omkring forberedelsen til barnets fødsel er overladt til tilfældighederne. Sådan var det heller ikke for ukrainske Liudmyla Herashchenko, der havde planlagt at føde sit tredje barn i sin hjemby Kharkiv i starten af marts 2022. Altså lige indtil krigen brød ud.

Før Rusland invaderede Ukraine, levede 39-årige Liudmyla et ganske almindeligt liv. Hun boede i en lejlighed i byen Kharkiv, som er den næststørste by i Ukraine, sammen med sin mand Dmytro og deres to fælles børn Sofiia og Stepan på 5 og 3 år. De glædede sig alle til lillebrors ankomst.

Inden barslen arbejdede Liudmyla, som er uddannet HR-specialist, hos et spiludviklingsfirma, mens hendes mand organiserede sportsbegivenheder. Udover den kommende familieforøgelse var parret ved at forberede et løbeevent i byen og overvejede at købe et hus.

I slutningen af 2021 begyndte medierne at varsle om krig. Det bekymrede parret, som boede tæt på den russiske grænse og følte sig ekstra udsatte.

Den 24. februar 2022 markerede en uge til Liudmylas termin og blev en skelsættende dato for hele verden.

- Klokken 5 om morgenen blev jeg vækket af min mand, og vi hørte eksplosioner udenfor. Vi skyndte os at vække børnene og samle vores i forvejen pakkede tasker, så vi kunne forlade Kharkiv hurtigst muligt.

STØT NU: KRISE- OG NØDHJÆLP TIL KVINDER OG BØRN I UKRAINE

I beskyttelsesrum med veer

Familien ankom senere samme dag hos Dmytros mor i Poltava – en by 150 km sydvest fra Kharkiv. Her måtte Liudmyla tage på hospitalet med det samme. Helt alene, for familien var ikke tilladt på det lokale hospital under omstændighederne, og en hjemmefødsel uden lægehjælp var for farlig. For første gang skulle Lyudmila føde uden Dmytro ved sin side.

- Jeg ville ønske, at min mand kunne være der og holde mig i hånden imens. Derudover var jeg meget bekymret for mine andre børn, som jeg vidste, ville savne mig meget.

Da hun ankom på hospitalet, var veerne allerede gået i gang. Alligevel var Liudmyla tvunget til at skynde sig ned i hospitalets beskyttelsesrum, hver gang luftsirenerne lød. Det skete hele tre gange, inden hendes søn kom til verden. Beskyttelsesrummene var fyldt med andre højgravide og nyfødte, men Liudmyla var heldig og nåede at føde ovenpå.

Fødslen gik fint og hurtigt, men Liudmyla ville gerne blive et par dage på hospitalet for en sikkerheds skyld. Den mulighed var udelukket, for der skulle være plads til nye flygtninge. Liudmyla måtte derfor tage hjem til sin familie og svigermor. Men dér begyndte frygten for alvor at skylle ind over hende.

- Jeg læste nyheder, mens børnene sov, og kunne se, at russerne besatte atomkraftværker. En gigantisk frygt lammede mig - jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg var SÅ bange.

Kort efter rejste familien videre mod Polen med deres fem dage gamle dreng, som fik navnet Demian.

Uvished og bekymring

På landevejen i regionen Vinnytsia pegede Dmytro mod himlen. Til deres rædsel kunne de se et missil flyve over dem. Det var meget hurtigt og fløj lavt på himlen – cirka i højden tilsvarende en 10-etagers bygning. En halv time senere kunne de læse i nyhederne, at Vinnytsia lufthavn var blevet angrebet af otte missiler.

- Det var en frygtelig følelse at være så tæt på død og ødelæggelse uden at kunne gøre noget som helst ved det.

De nærmede sig Polen i takt med at Liudmilas bekymringer for familien voksede.

- Har vi nok ressourcer til at klare os med børnene? Hvordan vil folk behandle os i Polen? Jeg har aldrig følt mig så usikker i mit liv.

Hun blev derfor meget positivt overrasket over, hvor imødekommende både frivillige og ansatte tog imod dem på modtagecenteret i Polen.

Liudmyla og familien bor nu i en lejlighed i Warszawa. Men de føler sig stadig ikke i fuldstændig sikkerhed, for de har læst, at der har været russiske fly over Polen.

- Høje lyde gør børnene bange og stressede. De spørger hele tiden, hvorfor russerne bomber Ukraine, når vi ikke har gjort noget forkert. Og hver aften spørger de, om de er i sikkerhed her, og om russerne også bomber Polen. Jeg gør meget ud af at forklare og berolige dem. Men jeg er selvfølgelig også selv bange.

Planen er indtil videre at blive i Warszawa – håbet er at kunne tage retur til Ukraine, så snart, at krigen er slut.

Krigen rammer almindelige mennesker hårdt

Liudmyla ønsker, at danskerne og verden skal vide, hvor hårdt krig rammer helt almindelige mennesker - og hvordan den fører til humanitære kriser i flere byer, som eksempelvis i Mariupol.

Under flugten fra Ukraine kunne Dmytro kun få lov til at krydse grænsen til Polen, fordi han er far til flere end tre små børn – udover deres tre fælles børn har han en søn på 9 år fra et tidligere forhold. Mens mange andre ukrainske familier måtte skilles ad, har det været en velsignelse for parret at være samlet i Warszawa. Her har de blandt andet har brugt tiden på at samle ind til en minivan, som Dmytro kan køre over grænsen til Ukraine med nødhjælp. Liudmyla og Dmytro ønsker at gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe andre familier som dem selv. Deres råd til andre familier på flugt lyder:

- I kan godt finde hjælp i andre lande! Vær ikke bange for det. Der er rigtig mange, som venter på jer. Selvfølgelig skal man være ansvarlig og finde et arbejde på et tidspunkt, men her er folk, som kan hjælpe jer med det. I bliver ikke overladt til jer selv!