Næsten 40.000 gravide står overfor at skulle føde i jordskælvsramte Syrien og Tyrkiet

Gravides rettigheder
Naturkatastrofen er måske ovre i de jordskælvsramte områder i Tyrkiet og Syrien, men krisen fortsætter stadig for de mange kvinder, som nu lever i de ruiner, der er tilbage. I en tid, der ellers skulle være lykkelig, står næsten 40.000 gravide kvinder overfor at skulle føde den kommende måned.
Gravid kvinde fra Syrien efter jordskælv

I efterspillet af de jordskælv, som ramte Syrien og Tyrkiet i starten af denne måned i år og igen i weekenden, står de mest sårbare desværre tilbage uden meget hjælp. Jordskælvet er ovre, men for dem er katastrofen langt fra slut. Her er det især de gravide kvinder og piger, som i særdeleshed står i en sårbar situation.

 

Jordskælvet har efterladt hundredetusindevis af kvinder uden adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser Det anslås at 356.000 gravide blevet ramt af katastrofen. Cirka 226.000 tyrkiske kvinder og 130.000 syriske kvinder har lige nu brug for lægehjælp i forbindelse med deres graviditet, vurderer UNFPA.

 

- Tre ud af fem mødredødsfald, der kan forebygges, sker under naturkatastrofer, og hver femte kvinde vil sandsynligvis være gravid under en krise. Uden adgang til reproduktiv sundhedspleje vil kvinder og piger lide alvorlige konsekvenser, herunder abort, for tidlig fødsel, komplikationer fra uassisteret abort som kan have fatale konsekvenser, siger Kristine Mærkedahl Jensen, international chef i Sex & Samfund. 

 

38.800 af kvinderne skal allerede føde i løbet af marts måned. Der er dog lige nu ikke meget hjælp at hente. Mange af kvinderne har under jordskælvet mistet både familiemedlemmer og deres hjem, hvilket gør, at de bliver nødt til bo i midlertidige i boliger, hvor de lever udsat for blandt andet frostgrader, og hvor det er svært at få adgang til mad og rent vand. 

 

Den forringede levesituation gør ligeledes, at kvinder, som nu er uden sikkerhed og beskyttelse, oplever en øget risiko for vold og at blive misbrugt seksuelt.

 

- Når naturkatastrofer og andre kriser rammer er det altid kvinder og gravide, som er i de mest sårbare situationer. De er afhængige sundhedssystemerne, og når klinikker og hospitaler bryder sammen, så er kvinderne ekstra udsatte. Det er vigtigt, at vi hurtigst muligt får hjulpet de gravide, som har brug for det, siger Kristine Mærkedahl Jensen, international chef i Sex & Samfund.

 

Flere hospitaler og klinikker er blevet ødelagt i katastrofen, hvilket gør at kvinderne, nu står uden et sted, hvor de kan henvende sig med spørgsmål og problemer angående deres graviditet. 

Kvinderne står nu i en meget kritisk situation og overfor en hård vinter. En historie om en kvinde, som blev nødt til at føde sit barn, mens hun stadig var begravet under en bunke murblokker, viser i særdeleshed, hvor alvor situationen er. Barnet døde desværre senere. Beredskaberne på stedet arbejder for at sikre kvindernes sikkerhed og adgang til reproduktiv sundhedsinformation, da det ikke kun er de kvinder, som allerede er gravide, der oplever alvoren i katastrofen.  

 

 

Mennesker samlet i murbrokkerne efter jordskælvet i Aleppo, Syrien

 

Sex & Samfunds søsterorganisation Syrian Family Planning Association var blandt de første organisationer, som lige efter jordskælvene arbejdede for at skaffe tag over hovedet til blandt andet udsatte kvinder, samt etablerede mobile sundhedsklinikker for at nå ud til den jordskælvsramte befolkning med livsreddende lægehjælp.

 

Den sundhedshjælp, vi ofte tager som en selvfølge herhjemme, er en luksusoplevelse for mange af de kvinder, som ønsker at beskytte både deres ufødte børn og dem selv fra ødelæggelserne.

 

International Planned Parenthood Federation (IPPF) fastslår, at tre ud af fem mødre, ramt i områder berørt af naturkatastrofer dør under graviditet eller fødsel, selvom det kunne have være undgået, hvis der havde været ordentlig hjælp til stede.

 

Uden adgang til ordentlig sundhedshjælp stiger risikoen for ufrivillig abort, for tidlige fødsler og for vanskeligheder ved fødsler. Det er ikke kun kvinder, som allerede er gravide, som står i en øget risiko.  I kriseområder stiger risikoen ligeledes for overgreb mod kvinder, hvilket kan lede til seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Den generelt manglende information, samt manglede klinikker og hospitaler gør, at flere kvinder risikerer livet, for at få en usikker abort.

 

Sex & Samfund er det danske medlem af føderationen IPPF, der allerede er i Syrien og via en partnerorganisation i Tyrkiet for at hjælpe med sundhedsklinikker, hvor de hjælper med vigtig livreddende seksuel og reproduktiv sundhedspleje til kvinder.

 

Hvis man gerne vil hjælpe vores søsterorganisation kan man gøre det via hjemmesiden. 

 

Støt her