I går startede FNs største årlige samling om ligestilling, Kvindekommissionen CSW, hvor FN’s medlemslande samles for at gøre status over kvinders rettigheder. Årets tema for kommissionen er fattigdomsbekæmpelse og økonomisk empowerment for kvinder og piger. Sex og Samfunds partner i Kenya, Centre for the Study of Adolescence (CSA), deltager i dette års CSW. Vi har interviewet deres repræsentant Jane Nyanjom om det vigtige arbejde CSA gør for at bekæmpe fattigdom blandt unge kvinder og piger, og hvorfor globale aftaler er afgørende for at opnå ligestilling og bæredygtig udvikling.