Gymnasieelever vil have dialoger og diskussioner ind i seksualundervisning
Gymnasieelever har før set langt efter emner som grænser og prævention.
Men efter en strejke i vinteren 2022 og flere års forsøg på at få indført obligatorisk seksualundervisning, blev ønsket en efterårsdag i 2022 en realitet.
Alle danske gymnasieelever skulle nu have seksualundervisning på skoleskemaet.
Mens lærerne og ledelsen på de forskellige gymnasier nu er i gang med at få puslespillet til at gå op i forhold til, hvordan seksualundervisningen skal tilrettelægges, har gymnasieleverne fra Solrød Gymnasium én samlet bøn til planlæggerne: de skal ikke bede om en seksualundervisning fra folkeskolen igen. Ikke mere om pubertet eller kondomer-på-en-penisattrap-eller-banan-ræs.
Dialog og diskussioner
Seksualundervisning fra folkeskolen er ikke det eneste, der rører sig hos gymnasieleverne på Solrød Gymnasium.
For hvordan lærerne vælger at gribe seksualundervisningen an, har gymnasieeleverne flere tanker om.
- Det kunne være godt at tage nogle debatter op i klassen, hvor man skal tage stilling til forskellige ting på det område. Så eksempelvis kigge på samtykkeloven og have en dialog om, hvad vi synes om den. Nogle dialoger, som kan sætte nogle refleksioner i gang. Det er vigtigt, at det bliver en diskussion om nogle reelle emner, der berører os. Så vil det være noget, jeg ser frem til, fordi jeg faktisk kan lære noget, siger Nicolaj Klarskov Jørgensen fra 2.g.
Hvis lærerne vælger en tilgang, hvor det bliver røv-til-sæde undervisning fremfor at tage diskussionen og dialogen, mener eleverne på Solrød Gymnasium, at mange af eleverne vil stå af.
Men hvis de lykkedes med at få en dialog og en debat op at stå, er seksualundervisningen noget, flere af gymnasieeleverne vil se frem til.
Laura Czuba og Isabella Nyward Berthelsen fra 2.g mener, at det også kunne være en god idé at danne nogle grupper ud fra elevernes egne faste klasser, hvor man kan diskutere de forskellige emner:
- Åbne samtaler vil helt klart være det fedeste i stedet for, at man sidder individuelt og skal løse nogle opgaver. Åbne samtaler vil gøre, at man får forskellige holdninger fra de forskellige elever i klassen, fortæller Laura Czuba.
Bekymret for egne lærere
I de retningslinjer Børne- og Undervisningsministeriet har udstukket, står der ikke noget, om det er er lærere eller eksterne undervisere, som skal undervise gymnasieleverne.
Udsigten til, at det kan være eleverne på Solrød Gymnasiums egne lærere, der skal stå ved tavlen og lange seksualundervisning over katederet, har eleverne deres bekymringer ved:
- Jeg er bekymret over, om det kommer til at blive akavet mellem os og vores lærere. Altså når man går fra at have seksualundervisning til at have matematik. For min klasselærer er også min matematiklærer, fortæller Jacob Hayek fra 2.g.
Også Maya Bahoor fra 3.g har sine betænkeligheder ved at skulle modtage seksualundervisning fra egne lærere:
- Problemet ved, at det er en lærer, man kender, det er, hvis de skal sidde og belære os med noget, som vi ved, at de tydeligvis ikke har forstand på. Det ville være lidt bedre og nemmere at modtage undervisningen, hvis der kom en udefra.
Nicolaj Klarskov Jørgensen følger trop på Mayas bekymringer:
- Jeg tror ikke, at vi har brug for nogle moralske opsange. For jeg tror, at folk godt ved, hvad der er objektivt rigtigt og forkert. Og hvis der kommer en lærer ind og siger, ’så er det altså vigtigt, at I har samtykke, før I begiver jer ud i noget’. Så bliver det sådan lidt, det ved vi nok godt, fortæller Nicolaj Klarskov Jørgensen.
De vigtigste emner
Når snakken falder på, hvilke emner der er interessante at få sat fokus på i gymnasiet, går især ét tema igen. Samtykke.
Det er et emne, som eleverne tager alvorligt:
- Nogle gange er man også selv usikker. Og tænker er det underligt, hvis man spørger? Der er nogle forskellige faktorer, der er i spil. Man kan også være bange for at gøre noget forkert. Og bange for at blive anmeldt, fordi man har gjort det forkert. Fordi man ikke vidste, om kvinden havde den specifikke grænse, som man kom til at krydse. Så jeg synes, at det er ret vigtigt at tale om, fortæller Jacob Hayek.
Tvivlen og usikkerheden, der kan opstå ved samtykke og grænser, er noget, der fylder for flere af gymnasieeleverne. For tvivlen kan komme snigende i mange relationer og interaktioner.
Derfor er samtykke og grænser emner, som eleverne rigtig gerne vil have på dagsordenen og bringe op til dialog:
- Man kunne snakke lidt mere om, hvad det egentlig handler om. Altså lidt mere om sex og samtykke, fordi det indebærer mange ting. Der er nok mange, der laver et overgreb, uden at ville lave et overgreb, fordi de ikke forstår det med samtykke. Så det ville være fedt at have fokus på det, siger Isabella Nyward Berthelsen.
De problematikker eleverne peger på, bekymrer også rektor lærerne på Solrød Gymnasium. Du kan læse mere om lærernes overvejelser om obligatorisk seksualundervisning her:
.
