Debat: Danmark må ikke lade polske kvinder i stikken

Debatindlæg af BJARNE B. CHRISTENSEN, generalsekretær, Sex & Samfund, KAREN ELLEMANN, MF, Venstre, PERNILLE SKIPPER, MF, Enhedslisten, ANNE SOPHIE CALLESEN, MF, Radikale og UFFE ELBÆK, MF, Frie Grønne. Bragt i JP d. 22/10 - 2021. 

Forestil dig, at din regering har fjernet nærmest alle muligheder for, at du kan få en abort. Selv hvis fosteret vil tage skade af at blive født eller ingen chancer har for at overleve. Og forestil dig, at selvsamme regering også er villig til at fængsle dig i op til otte år, når du på fredelig vis gør opmærksom på, hvor uretfærdigt det er, at andre vil bestemme over din og andres kroppe.

Når alt kommer til alt, så ved vi, at forbud mod aborter ikke fører til færre aborter, men til farligere aborter.

Sådan et land bor polske kvinder i. Abort har været ulovligt i mange år i det stærkt katolske Polen, men nu kan kvinder kun få en abort, hvis kvindens liv er i fare, eller hvis graviditeten er resultat af en voldtægt eller incest. En stramning, der betyder, at kvindernes ret til abort, selv hvis fosteret er skadet, er blevet revet væk under dem. Konsekvensen er, at abort hermed reelt set er totalt forbudt i Polen.

Det er den 22. oktober præcis et år siden, at den politisk nedsatte polske forfatningsdomstol afgjorde, at det ikke længere er muligt at få abort på grund af anormaliteter ved fosteret. En ny lov fjernede den paragraf, som blev brugt til ca. 98 pct. af de ca. 1.100 officielle aborter, der var i Polen. Det betyder, at hospitaler og læger ikke længere har lov til at udføre en abort i tilfælde af misdannelser og uhelbredelig sygdom hos fosteret. Det er sket gennem tvivlsomme og illegitime processer med politisk udpegede dommere.

I denne uge er vi som medlemmer af Folketingets tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Polen for at bakke op om de polske kvinder, der har risikeret alt for at kæmpe for retten til at bestemme over egen krop, og de kvinder, der stadig er ladt i stikken og ikke ved, hvad de skal gøre, når de har desperat brug for en abort.

De polske kvinder er trætte af den kontrol, som polske myndigheder har over deres kroppe. Og, kan man rettelig spørge, til hvilken nytte udøver regeringen denne kontrol? Når alt kommer til alt, så ved vi, at forbud mod aborter ikke fører til færre aborter, men til farligere aborter. Selvfølgelig skal vi i Danmark reagere kraftigt mod et sådant angreb mod kvinders rettigheder. Vi må hjælpe og være solidariske med denne gruppe vanskeligt stillede kvinder, der ikke selv har råd til eller har de rette forbindelser til at rejse ud af landet for at få en sikker abort, ligesom Polen også var solidarisk med danske kvinder, før aborten blev fri i Danmark.

Det er vigtigt, at vi også over for vores europæiske naboer viser, hvilke værdier vi som land mener bør være gældende i EU. For vi frygter, at det ikke stopper med Polen.

Vi lever i en tid, hvor kvinder bliver frarøvet deres frie valg og reproduktive rettigheder. Den nye anti-abortlovgivning i Polen krænker ikke blot kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, men strider mod menneskers fundamentale ret til kropslig selvbestemmelse.

For nylig kom det frem i polske medier, at Ordo Luris, en meget højreorienteret, katolsk tænketank, der er kendt for sin modstand mod abort-, køns- og LGBT-rettigheder, og som var hovedkræften bag den polske abortstramning for et år siden, er økonomisk støttet af konservative kræfter fra Kreml. Og modstanden mod abort og kvinders rettigheder arbejder desværre ikke kun i Polen. Rapporten ”Tip of the Iceberg” har vist, hvordan i alt 54 konservative religiøse organisationer fra hhv. USA, Rusland og Europa i perioden 2009-2018 har postet mere end 4,4 mia. kr. i den europæiske kamp mod køn, seksualitet og ligestilling.

Det er vigtigt at sende et signal til Polen og andre EU-lande om, at polsk lov ikke er hævet over EU-lov, som den polske forfatningsdomstol lige har fastslået i en afgørelse. Hvis man bryder menneskerettighederne i EU, så bliver det set, og det får konsekvenser. Vi lader ikke vores polske medborgere i stikken, når deres rettigheder krænkes så brutalt og åbenlyst.