Debatindlæg: Unges potensproblemer sidder ikke i bukserne, men mellem ørerne. Det kan piller ikke løse.

Sex
Af

Af Jeppe Hald, national projektleder for Sex & Samfund og leder af Sexlinien for Unge

Flere og flere unge mænd benytter potensmedicin. Og selv om pillerne kan løfte nogle mænd over en mental stresstærskel og i gang med et sexliv, løser de ikke det underliggende problem. Nemlig tabuer, præstationspres og dårlig seksualundervisning.
Sex & Samfund kæmper for en ny samtykkekultur blandt unge

Unge mænd bruger oftere potensmedicin end tidligere.

’En af de blå, tak – og så kører vi!’

Unge mænd bruger oftere potensmedicin end tidligere. Stigningen ses i alle aldre, hvilket kan skyldes både øget kendskab til medicinen, mindre tolerance over for rejsningsproblemer samt, at flere i dag lider af helbredsproblemer, som kan give rejsningsproblemer.

Unge mænd lider dog meget sjældent af rejsningsproblemer som følge af deres helbred – de er simpelthen for unge til at have udviklet den slags helbredsproblemer endnu.

Så hvad er det, der lammer deres diller? Og hvorfor er det et problem, at lægerne løser det med piller?

Så hvad er det, der lammer deres diller? Og hvorfor er det et problem, at lægerne løser det med piller?
...

Sex tilhører den rekreative del af menneskets nervesystem, hvor vi genopbygger vores ressourcer – det er samme kategori, som søvn, hvile og leg hører til i. Det er det modsatte af det kreative domæne, som handler om at præstere og producere eller at kæmpe eller flygte; hvor det gælder om at være ’kampklar’.

Det er her, problemet opstår for nogle unge mænd – sex er blevet noget, de skal præstere. Problemet er mindre i underbukserne og mere mellem ørerne. Mekanismen kendes fra eksamensangst – man kan det hele, lige indtil det grønne klæde kommer på bordet. På samme måde kan de fleste unge mænd med rejsningsproblemer godt få rejsning, når de onanerer.

Potensmedicin kan løfte nogle mænd over en mental stresstærskel og i gang med et sexliv, hvilket er rigtigt godt. Men hvis der er et problem, er det, at potensmedicinen ikke ændrer ved opfattelsen af sex som en arena for præstation.

Tværtimod medfører den en risiko for at forstærke en mekanistisk opfattelse, hvor kroppen og rejsningen er afkoblet lysten og følelseslivet. Hvor sex ikke flytter hjem til det rekreative domæne. Dermed er det underliggende problem ikke løst, men kan opstå igen og igen.

Tag igen eksamensangsten som en parallel. Lad os sige, den unge får sin eksamen og sin uddannelse takket være behandling med betablokkere. Han skal nu ud i arbejdslivet, men skal han så også have betablokkere, hver gang der opstår præstationspres dér?

Overordnet set handler det om, at samtaler om seksualitet er tabubelagte, så unge mænd bare får en recept hos lægen og ikke får en sober seksualundervisning i skolen. Dét må vi væk fra som samfund.

Kontakt

Pernille Buch er presseansvarlig i Sex & Samfund

Pernille Buch

Presseansvarlig
29714222