Sådan kan du møde dit barns seksualitet med anerkendelse
Hvis man er forælder, vil man på et eller andet tidspunkt opleve, at ens barn begynder at opdage og udforske sin seksualitet, eksempelvis gennem onani eller seksuelle lege i børnehaven. For nogle forældre kan denne kropslige udforskning være svær at forholde sig til.
Seksualitet er dog en grundlæggende del af det enkelte menneskes trivsel og udvikling – særligt i barndommen – og det er derfor også vigtigt, at man som forælder forsøger at skabe et anerkendende og positivt rum for ens barn til at opdage og udforske sin seksualitet.
Vi har bedt pædagogisk medarbejder hos Sex & Samfund Freja Mannov Olesen om at give nogle bud på, hvordan man som forælder kan rumme sin egen akavethed, så man kan møde sit barns seksualitet med anerkendelse.
Skab en bevidsthed hos dig selv
Noget af det, som kan berolige en selv som voksen, er at blive bevidst om, hvad det er for tolkninger og associationer, der går i gang hos en, når ens barn opfører sig på en måde, som man synes er seksuel.
En måde at blive opmærksom på dette er ved at tale med andre voksne om det – for alle, der har med børn at gøre enten professionelt eller privat, kender til de her akavede øjeblikke. Og alle voksne kan blive i tvivl om, hvad de skal stille op med børns onani, lege eller spørgsmål.
Jo mere, man over for sig selv og barnets andre nære voksne kan anerkende, at det seksuelle kan være akavet og særligt, jo bedre kan man beslutte, hvordan man gerne vil reagere over for sit barn.
Tal med dit barns pædagog om dine reaktion og spørg ind
Det er vigtigt, at man prøver at være konkret og neutral og virkelig undersøge barnets intentioner, så man kan forstå barnets perspektiv, og ikke lader sig køre afsted med ”voksen-brillen”, når man mærker, man bliver nervøs.
Det gælder også, når man ser en leg i daginstitutionen, som man bliver utryg ved – tal med pædagogerne om, hvad du ser, i stedet for at fare til en konklusion. Spørg til, hvordan de arbejder med køn, krop og seksualitet.
Pædagoger er dygtige fagfolk med specialiseret viden om børns udvikling og trivsel, og i modsætning til forældre, der jo typisk er mest sammen med deres egne børn, har pædagoger erfaring med mange børn over mange år. Så spørg dem til råds.
Man kan eksempelvis spørge ind til hvilke ord, man bruger om kroppen, så barnet lærer de rigtige ord for kønsdele, numse, tis og lort osv. Det hjælper dem til at koble fysiske steder på kroppen til følelser og fornemmelser, og det er vigtigt at kunne, når man skal sige til og fra.
Og så er det godt at lære børn, at de altid selv bestemmer over deres krop, og at de altid skal fortælle deres forældre, hvis nogen har rørt ved dem eller sagt noget, som var ubehageligt. Det kræver til gengæld også, at barnet mærker, at man godt kan rumme dets spørgsmål og interesse.
Hjælp dit barn med at sætte kropslige grænser
Man kan også vise sit barn, at kropslige grænser er vigtige ved at respektere barnets grænser og samtidig sætte ord på, at det er det, der sker. Et eksempel kan være at støtte barnet i at sige nej til et kram, når bedstemor skal sige farvel.
For når børn erfarer, at trygge voksne respekterer deres grænser, lærer de at mærke, hvordan det føles. Det hjælper dem også til at kunne sætte deres egne grænser og samtidig respektere andres. Øvelse gør mester.
Freja Mannov Olesen er cand.pæd. og pædagogisk medarbejder i Sex & Samfunds nationale afdeling, hvor hun arbejder med pædagogiske indsatser til børn og kompetenceudvikling af fagpersoner.
