Hvad har en amerikansk kvindes trafikbøde at gøre med fremtidens abortkamp?
Onsdag d. 29. juni kører en yngre kvinde hen ad en motorvej i staten Texas. Det er bare fem dage efter, at USA’s højesteret har fjernet amerikanske kvinders universelle ret til abort. Kvinden kører i den bane, der er beregnet for biler med flere passagerer, men hun er alene.
Eller er hun?
Kvinden er nemlig gravid. Hun bliver stoppet af politiet og får en bøde. Men hun klager over bøden, fordi hun vil have anerkendt, at med USA’s nye abortlovgivning kan hendes foster i livmoderen betragtes som en juridisk person med rettigheder.
Bøden bliver afvist, og hun slipper for at betale.
Dette er et blik ind i verdens abortmodstanderes nyeste påfund: ’Fetal Personhood’, som prøver at fremstille et foster som en person med menneskerettigheder, fra det øjeblik befrugtningen har fundet sted.
Det kan have vidtrækkende konsekvenser på en lang række områder: abortlæger ville kunne anklages for mord, det ville potentielt sætte en stopper for alle aborter – også dem som finder sted på grundlag af misdannelser i fosteret, voldtægt eller risiko for kvindens liv – og sidst men ikke mindst ville det sætte betydelige begrænsninger eller helt stoppe muligheden for kunstig befrugtning.
Selv ufrivillig abort kan lede til anklager om mord
Allerede nu risikerer sundhedspersonale, der udfører abort, at blive anklaget for mord i lande, hvor abort er forbudt. Men tilføjer man ’Fetal Personhood’ til ligningen, får fosteret samme status som den gravide kvinde. Dermed risikerer selv kvinder, der ufrivilligt aborterer, at blive anklaget for mord.
Det er allerede tilfældet i El Salvador. Og det har meget vidtgående konsekvenser, mener Maria Lindhardt, politisk chef i Sex & Samfund:
- Hvem og hvad skal afgøre, om det er kvindens eller fosterets overlevelse, der skal sikres, hvis de begge er i fare? Og hvad med kvindens retssikkerhed, hvis de har samme rettigheder fra det sekund, kvinden bliver gravid? Hvad vil det betyde, hvis kvinden indtager alkohol? Hvad hvis hun ryger? Tager stoffer? Eller hvis hun ikke følger ernæringsmæssige råd til punkt og prikke? spørger Maria Lindhardt.
Til dette kommer også, at mange gravide ikke ved, at de er gravide før 5.-6. uge i graviditeten. ’Fetal Personhood’ giver dermed også rettigheder til et foster, som mange ikke ved eksisterer.
Og det stopper ikke her.
’Fetal Personhood’ umuliggør alle aborter, uanset baggrunden
Hvis fostre kan defineres som personer, vil det blive tæt på umuligt at få en abort – selv i de stater, hvor kvinder har ret til abort ved misdannelser af fosteret, ved voldtægt og incest eller ved risiko for kvindens overlevelse.
Ophøjes et foster til en person, betyder det nemlig, at fosteret har juridisk ret til liv.
I flere stater med totalforbud mod abort kan kvinder, der er blevet voldtaget eller udsat for incest, ikke få foretaget en abort. De tvinges dermed til at føde et barn, hvor faren er deres voldtægtsmand.
Eksempelvis måtte en 10-årig pige i juli tage fra Ohio til en nabostat for at få foretaget en abort, selvom årsagen til graviditeten var, at hun var blevet voldtaget af sin onkel. Hun var nemlig gået tre dage over sjette graviditetsuge, som på det tidspunkt var grænsen for abort i Ohio – uanset baggrunden for ønsket om abort.
Dertil hører, at fostre med misdannelser også kan anses som fostre med ’ret til liv’. I nogle stater er abort kun lovlig, hvis det vurderes, at der er risiko for, at fosteret dør. Der er dog flere problematikker ved det.
Den ene side af sagen er, at det ikke altid er let for sundhedspersonale at vurdere, om et foster med alvorlige misdannelser kan overleve. Samtidig opdages misdannelser af et foster sjældent i starten af en graviditet. Derfor kan der være behov for at få en abort senere i graviditeten, end mange stater i Amerika tillader.
Den anden side af sagen er, at mange kvinder risikerer, at de må gennemføre en graviditet uden at vide, om fosteret vil overleve. Og det er ude af den enkelte kvindes hænder at bestemme, om hun kan leve med den risiko.
Det er heller ikke alle graviditeter, som er ukomplicerede. Og dermed ikke alle graviditeter, som er ufarlige.
Når det kommer til kvinder, der mister livet grundet komplikationer under en graviditet eller fødsel, er USA blandt de vestlige lande, som har den største dødelighed. Det skyldes flere ting. Maria Lindhardt fortæller:
- I USA lever både diskrimination og økonomisk ulighed i bedste velgående og rammer især afroamerikanske kvinder med lav indkomst, som ofte allerede har svært ved at få adgang til sundhedssystemet. Tilbagerulningen af Roe v. Wade tvinger bl.a. disse kvinder ud i livsfarlige aborter, fordi de ikke har nogen som helst chance for at rejse til andre stater for at få den abort, de ønsker.
Foster med advokatbistand
Et fosters juridiske ret til liv kan også betyde, at kvinder risikerer at skulle igennem en retssag, før de kan få en abort.
I Alabama kunne en dommer frem til 2021 udpege en advokat for et foster i tilfælde, hvor en mindreårig søgte om at få en abort uden om sine forældre. Der var ingen grænser for, hvilke vidner eller påstande fosterets advokat kunne fremføre over for den mindreårige kvinde for at undgå, at hun fik en abort. Selv Gud kunne hidkaldes som et vidne, der ville fordømme den mindreårige kvindes ønske om abort.
Defineres fostre som personer, er der risiko for, at lignende sager vil opstå igen. Det kan betyde, at en gravid kvinde skal for retten og krydsforhøres af fosterets advokat, før hun kan få en abort – det vil ikke kun gælde mindreårige men alle gravide kvinder, der ønsker en abort i de stater, der baserer deres lovgivning på ’Fetal Personhood’.
Kunstig befrugtning trues
Med ’Fetal Personhood’ indskrevet i lovgivningen er det ikke kun kvinder og sundhedspersonale, der bindes på hænder og fødder. Det kan også ramme de mennesker, som har behov for hjælp til at blive gravide.
Fertilitetsbehandlingen IVF – i daglig tale reagensglasbefrugtning – trues, når et befrugtet æg tillægges samme rettigheder som en person, fordi det ikke er sikkert, at alle befrugtede æg benyttes, at alle befrugtede æg er af tilstrækkelig kvalitet, eller at det befrugtede æg udvikler sig til et foster.
I 2020 kom ca. 10 procent af alle danske børn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, og i 2022 kom ca. 2 procent af alle børn i USA til verden ved hjælp af IVF-behandling.
Maria Lindhardt er bekymret for, hvad betydningen af ’Fetal Personhood’ kan betyde for kunstig befrugtning:
- I sidste ende går det ud over de par, som brændende ønsker sig et barn, men som skal have hjælp til det, hvis læger risikerer at blive anklaget for mord, fordi de ikke kan teste og ikke kan kassere de befrugtede æg, som alligevel ikke kan benyttes.
Vi behøver ikke at rejse over Atlanten
Desværre er det ikke kun i USA, at vi ser tilknytning til konceptet ’Fetal Personhood’. Gentagende gange har den italienske senator Maurizio Gasparri foreslået en ændring af lovgivningen, som betyder, at et foster får samme rettigheder som et menneske, og at abort klassificeres som mord.
Sandsynligheden for at forslaget stemmes igennem, er langt større med den nye premierminister Giorgia Meloni, der står i spidsen for en anti-abortkoalition, som har solidt flertal i begge dele af parlamentet.
Men er det nu realistisk, når nu abort er lovligt i Italien?
Svaret er ja! Under valgkampen har Meloni nævnt, at hun ikke vil afskaffe Italiens abortlovgivning, der lige nu betyder, at kvinder kan få abort frem til 12. uge. Meloni vil i stedet støtte kvinder i ’alternativer til abort’.
Hvordan hun vil gøre det, står ikke helt klart, men ’Fetal Personhood’ kan meget vel blive det næste, og italienske kvinders adgang til abort er allerede begrænset i store dele af landet. Den italienske lov for ’samvittighedsnægtere’ giver nemlig også læger og sygeplejesker retten til at nægte at udføre aborter, hvilket er udbredt i store dele i landet.
Faktisk behøver man ikke bevæge sig uden for landets grænser for at møde argumentation for ’Fetal Personhood’. I Danmark har Retten til Liv i januar 2022 lanceret en anti-abort-kampagne med lignende argumentation om fosterets rettigheder. De mener bl.a., at livet starter ved befrugtning, og dermed ligner det argumentationen, som andre abortmodstandere benytter rundt om i verden.
- Selvom det heldigvis ikke er et begreb, der fylder meget i Danmark, så bør vi være meget opmærksomme på, hvordan tilgangen er i andre europæiske lande. ’Fetal Personhood’ kan have vidtrækkende konsekvenser, siger Maria Lindhardt.
Presset på abortrettigheder spreder sig – under dække af ’Fetal Personhood’ spreder truslen sig selv til de steder i verden, hvor abort er lovligt. Og det lader ikke til, at enden er nået.
