Iwona: Læreren der blev aktivist
Iwona er blevet angrebet med en chikaneretssag, hvor hun risikerer at miste sin undervisningslicens. Og hendes mand har mistet sit job på en statsstyret virksomhed.
Altsammen siden den polske lærer aktivt deltaget i protester og kampen for kvinders ret til at bestemme over egen krop. Det begyndte hun på efter d. 22 oktober 2020, hvor der i Polen trådte en lovgivning i kraft, der i endnu højere grad forbyder de polske kvinder retten til abort.
Som rektor for en folkeskole i den lille Tczev, var Iwona tidligere kun kendt inden for undervisningssamfundet. Hun havde endnu ikke fanget den voksende feministiske bevægelse i Polen, der startede i 2016 med den første All-Poland Women’s Strike (Ogólnopolski Strajk Kobiet, OSK), som reaktion på et forslag om at stramme abortlovgivningen.
To år senere engagerede Iwona sig som aktivist. Hun protesterer for læreres rettigheder, LGBTQI+ personers rettigheder og forsvarer, at domstole skal være fri for politisk indflydelse. Hun har i Manifa deltaget i en årlig demonstration arrangeret omkring den internationale kvindedag den 8. marts, og rejser rundt over hele Polen til Gay Pride-marcher.
Nogen måtte tage det første skridt
Da Polens forfatningsdomstol tilbage i oktober fratog kvinder retten abort og præsident Kaczynski opfordrede neo-nazister til at forsvare kirkerne mod “skadelige feministiske abort-kællinger fra helvede”, kunne Iwona ikke bare se på. Hun blev nødt til at kæmpe.
Den første “Walk for Freedom and Women’s Rights”- protest hun var med til at arrangere blev afholdt d. 25 oktober. Omkring 2.000 mødte op for at deltage i protesten. Tre dage efter blev den anden protest i Tczev afholdt. Her deltog over 5.000 mennesker. Derefter kom hundreder af mennesker regelmæssigt til de marcher, hun organiserede. Over natten var Iwona blevet ansigt og leder af kvindestrejken i hendes by.
Der har aldrig været så store demonstrationer i Tczew før, især ikke anti-regeringsdemonstrationer.
Iwona indrømmer, at hun selv var overrasket over, hvor mange der deltog i demonstrationerne og modtagelsen af hendes banner med ordene: "Undskyld ulejligheden, Tczew har en regering at vælte".
- Jeg deltog anonymt i protesterne uden partisymboler. Først i en regnbuemaske, derefter i en maske med et lyn på. Jeg ville ikke fremstå, som del af et politisk parti. Det, vi kæmpede for, var vigtigere end politiske symboler. Selvom jeg var anonym, blev mine oplysninger senere lækket af en avis - det lokale propaganda mundstykke for PiS (Law and Justice - højrefløjsparti, der danner regering i Polen), siger Iwona.
Tczew har en befolkning på omkring 53.000. Under en af protesterne bragte Iwona næsten 10 procent af samfundet ud på gaden, til stor irritation for et fremtrædende og skruppelløst parlamentsmedlem fra PiS, som også er en farlig katolsk fundamentalist, chauvinist og homofob. Aktivisten og hele hendes familie blev straks påvirket af protesterne.
PiS vil hverken tilgive eller glemme
Kort efter de første protester mistede Iwonas mand sit job i en statsejet virksomhed.
- Hans job og kvalifikationer relaterer sig storindustrien, som i øjeblikket enten har forbindelse til myndighederne eller tilhører myndighederne, siger Iwona.
I solidaritet gik over 300 mennesker på gaden i Tczew d. 15. november. Selvom det var opmuntrende, ændrede det ikke situationen.
Iwonas mand blev arbejdsløs. Samtidig blev en regeringsdrevet kampagne sat i gang mod Iwona og den fortsætter stadig. Der er også sat gang i en disciplinærsag i Uddannelsesrådet mod Iwona.
I november blev hun officielt anklaget for tilskyndelse til dyremishandling. Et absurd træk, som blev orkestreret af den samme fundamentalistiske PiS-parlamentsmedlem, Kazimierz Smolinski. I løbet af flere måneder er Iwona indkaldt til successive "høringer" ved Institut for Uddannelse. Hun risikerer nu at miste sin undervisningslicens. Dette er et tydeligt eksempel på regimets undertrykkelse af oprørske borgere.
- Jeg er dømt af oppositionen, fordi jeg ødelagde den katolske komfortzone i Tczew. Den sekulære folkeskole, vi driver, har været et salt i såret på det statsfinansierede katolske skolesystem, siden vi startede op for syv år siden. De to pensionerede lærere, som rapporterede mig til Uddannelsesnævnet har tætte bånd til rektoren fra en rivaliserende katolsk skole, fortæller Iwona.
Women's Strike-aktivisten er også under angreb fra offentligheden:
- Jeg har modtaget trusler via Messenger og på telefonen. Nogle gange fra kvinder der er bedøvet af religion, men også fra højreorienterede kredse, fordi jeg stærkt forsvarer kvinders og mindretals rettigheder, hovedsagelig LGBT+.
Vi lukker ned for dem økonomisk
For Iwona har de sidste seks måneder været de hårdeste i hendes liv - følelsesmæssigt, fysisk og økonomisk.
Iwona er blevet angrebet med en chikaneretssag, hvor hun risikerer at miste sin undervisningslicens. Og hendes mand har mistet sit job på en statsstyret virksomhed.
Altsammen siden den polske lærer aktivt deltaget i protester og kampen for kvinders ret til at bestemme over egen krop. Det begyndte hun på efter d. 22 oktober 2020, hvor der i Polen trådte en lovgivning i kraft, der i endnu højere grad forbyder de polske kvinder retten til abort.
Som rektor for en folkeskole i den lille Tczev, var Iwona tidligere kun kendt inden for undervisningssamfundet. Hun havde endnu ikke fanget den voksende feministiske bevægelse i Polen, der startede i 2016 med den første All-Poland Women’s Strike (Ogólnopolski Strajk Kobiet, OSK), som reaktion på et forslag om at stramme abortlovgivningen.
To år senere engagerede Iwona sig som aktivist. Hun protesterer for læreres rettigheder, LGBTQI+ personers rettigheder og forsvarer, at domstole skal være fri for politisk indflydelse. Hun har i Manifa deltaget i en årlig demonstration arrangeret omkring den internationale kvindedag den 8. marts, og rejser rundt over hele Polen til Gay Pride-marcher.
Nogen måtte tage det første skridt
Da Polens forfatningsdomstol tilbage i oktober fratog kvinder retten abort og præsident Kaczynski opfordrede neo-nazister til at forsvare kirkerne mod “skadelige feministiske abort-kællinger fra helvede”, kunne Iwona ikke bare se på. Hun blev nødt til at kæmpe.
Den første “Walk for Freedom and Women’s Rights”- protest hun var med til at arrangere blev afholdt d. 25 oktober. Omkring 2.000 mødte op for at deltage i protesten. Tre dage efter blev den anden protest i Tczev afholdt. Her deltog over 5.000 mennesker. Derefter kom hundreder af mennesker regelmæssigt til de marcher, hun organiserede. Over natten var Iwona blevet ansigt og leder af kvindestrejken i hendes by.
Der har aldrig været så store demonstrationer i Tczew før, især ikke anti-regeringsdemonstrationer.
Iwona indrømmer, at hun selv var overrasket over, hvor mange der deltog i demonstrationerne og modtagelsen af hendes banner med ordene: "Undskyld ulejligheden, Tczew har en regering at vælte".
- Jeg deltog anonymt i protesterne uden partisymboler. Først i en regnbuemaske, derefter i en maske med et lyn på. Jeg ville ikke fremstå, som del af et politisk parti. Det, vi kæmpede for, var vigtigere end politiske symboler. Selvom jeg var anonym, blev mine oplysninger senere lækket af en avis - det lokale propaganda mundstykke for PiS (Law and Justice - højrefløjsparti, der danner regering i Polen), siger Iwona.
Tczew har en befolkning på omkring 53.000. Under en af protesterne bragte Iwona næsten 10 procent af samfundet ud på gaden, til stor irritation for et fremtrædende og skruppelløst parlamentsmedlem fra PiS, som også er en farlig katolsk fundamentalist, chauvinist og homofob. Aktivisten og hele hendes familie blev straks påvirket af protesterne.
PiS vil hverken tilgive eller glemme
Kort efter de første protester mistede Iwonas mand sit job i en statsejet virksomhed.
- Hans job og kvalifikationer relaterer sig storindustrien, som i øjeblikket enten har forbindelse til myndighederne eller tilhører myndighederne, siger Iwona.
I solidaritet gik over 300 mennesker på gaden i Tczew d. 15. november. Selvom det var opmuntrende, ændrede det ikke situationen.
Iwonas mand blev arbejdsløs. Samtidig blev en regeringsdrevet kampagne sat i gang mod Iwona og den fortsætter stadig. Der er også sat gang i en disciplinærsag i Uddannelsesrådet mod Iwona.
I november blev hun officielt anklaget for tilskyndelse til dyremishandling. Et absurd træk, som blev orkestreret af den samme fundamentalistiske PiS-parlamentsmedlem, Kazimierz Smolinski. I løbet af flere måneder er Iwona indkaldt til successive "høringer" ved Institut for Uddannelse. Hun risikerer nu at miste sin undervisningslicens. Dette er et tydeligt eksempel på regimets undertrykkelse af oprørske borgere.
- Jeg er dømt af oppositionen, fordi jeg ødelagde den katolske komfortzone i Tczew. Den sekulære folkeskole, vi driver, har været et salt i såret på det statsfinansierede katolske skolesystem, siden vi startede op for syv år siden. De to pensionerede lærere, som rapporterede mig til Uddannelsesnævnet har tætte bånd til rektoren fra en rivaliserende katolsk skole, fortæller Iwona.
Women's Strike-aktivisten er også under angreb fra offentligheden:
- Jeg har modtaget trusler via Messenger og på telefonen. Nogle gange fra kvinder der er bedøvet af religion, men også fra højreorienterede kredse, fordi jeg stærkt forsvarer kvinders og mindretals rettigheder, hovedsagelig LGBT+.
Vi lukker ned for dem økonomisk
- Min mands afskedigelse fra sit job har medført en tung økonomisk byrde. Vi har to børn, den ene studerer og den anden er mindreårig. Min mand har været den vores forsørger i årevis, da den skole, jeg kørte, kun bragte indkomst i 2020.
I slutningen af sidste år trak nogle forældre deres børn ud af skolen, fordi de var uenige med Iwonas aktivisme. Fra september fortsætter nogle af børnene på en rivaliserende katolsk institution. Dette har betydet, at klasser på Iwonas skole måtte opløses på grund af mangel på elever.
- Det er smertefuldt. Især fordi, at jeg er blevet gjort opmærksom på, at det var de kvindelige medarbejdere, der var tilknyttet den rivaliserende skole, der var skyld i mine problemer, siger Iwona.
Manglen på økonomisk stabilitet, den langvarige disciplinærsag, der kører mod hende og den stress, der dagligt følger med ved at have ansvaret for alle demonstranterne i byen, har påvirket Iwonas helbred.
- Jeg er stærk mentalt, og jeg har støtte fra mine kære, men jeg har fået hjertearytmi, hyppige svækkende hovedpiner og store problemer med mave og ryg. Min læge siger, at det er stress. Det har jeg ikke prøvet før, fortæller hun.
Hvis det ikke var for min familie og venner…
- Min familie beundrer og støtter mig. Jeg omgiver mig med vidunderlige mennesker, der ikke gør andet end at hjælpe mig. Min mand går sammen med mig på gaden og protesterer ved siden af mig fra start til slut. Jeg støttes af pigerne fra lokale kvindelige rettighedsgrupper, siger Iwona.
Takket være det, holder hun fast, bryder ikke sammen eller mister troen. Hun tror, de vil komme ud af dette som vindere.
- Jeg har hele tiden brug for forsikring om, at jeg ikke gør det her alene. Jeg har brug for håb om, at det, jeg laver, giver mening. Som familie har vi betalt en høj pris for at kæmpe for retten til at udtrykke os, for retten til frihed og selvbestemmelse. Jeg ved, at det ikke er forbi endnu. Det er denne erkendelse, jeg får ondt i maven over.
- Jeg er blevet skydeskive for indflydelsesrige medlemmer af PiS, fordi jeg har opnået respekt fra forskellige kredse, ikke kun de lokale. For mange er jeg troværdig, og det falder ikke i god jord hos PiS-myndighederne og de katolske kredse i vores by.
Jeg vil aldrig give op
Aktivisten er involveret i flere strejker og begivenheder. Og hun vil ikke stoppe:
- Jeg kan ikke forblive ligeglad, når det er ved at blive et helvede for alle kvinder Polen. Jeg gør dette for min datter, min niece, mine studerende. Så de ikke forlader Polen. Så de føler sig trygge i deres eget land, siger hun og fortsætter:
- Det gør ondt på mig at se religiøse doktriner sprede sig bredere og sluge flere og flere områder af vores liv. Patriarkatet antager absurde proportioner, det er farligt og hjerteløst. Lidt efter lidt nedbryder katolske fundamentalister vores frihed, håner fornuft, tramper på vores rettigheder. Det gør de i et partnerskab med præster blottet for grundlæggende anstændighed. Jeg kender nok til historie til at vide, at religion skal adskilles fra staten og ikke var og ikke er på siden af mangfoldighed.
Tekst: Dominika Kasprowicz.
Fotografi: Pamela Palma Zapata.
