Sådan finansieres den europæiske anti-gender bevægelse
I rapporten Tip of the Iceberg afdækker generalsekretær for European Parliamentary Forum for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, Neil Datta, hvordan europæiske anti-gender bevægelser finansieres. Anti-gender betegner de internationale grupperinger, som er imod ikke-naturaliserede køns- og seksualitetsforståelser, lighed og kvinders rettigheder, herunder retten til abort. I rapporten beskriver Neil Datta, hvordan i alt 54 konservative religiøse organisationer fra hhv. USA, Rusland og Europa i perioden 2009-2018 har postet mere end 4,4 milliarder kroner i den europæiske kamp mod køn, seksualitet og ligestilling.
Rapporten er inddelt i tre: Første del kortlægger, hvem der finansierer anti-gender bevægelser, anden del beskriver, hvordan bevægelserne finansieres, og tredje del beskriver to cases, der omhandler europæisk anti-gender finansiering
I første del af rapporten får vi indsigt i, hvem der finansierer den konservative kamp mod blandt andet kvinders rettigheder. Der er tale om minimum 54 organisationer, som består af NGO’er, fonde, religiøse organisationer og politiske partier. Fordelingen af de 4,4 milliarder kroner er således: USA: 11,5%, Rusland 26,6% og Europa 61,9%. Data dækker over en ti år lang periode, og ved periodens afslutning i 2018, var beløbet, der blev doneret til anti-gender bevægelser, fire gange højere end ved periodens start i 2009.
USA’s bidrag
Konservative kræfter bestående af NGO’er og ekstreme, højreorienterede kristne tænketanke udgør i USA de ti organisationer, som tilsammen har kastet ca. 511 millioner kroner efter bekæmpelsen af køn, seksualitet og ligestilling. For eksempel promoverer den katolske anti-abort organisation Human Life International et narrativ om, at homoseksualitet er lig pædofili, mens de forsyner europæiske organisationer med anti-abort propaganda, som demonstrerer faren ved abort og prævention.
Bag NGO’er og tænketanke som Human Life International står velhavende amerikanske aktører, og mange af organisationerne har forbindelser til det republikanske parti og den yderste højrefløj. De ekstremt konservative organisationer er ikke kun fysisk repræsenteret i USA, men også i europæiske storbyer.
Ruslands bidrag
Rusland står bag finansieringen af knap 1,2 milliarder kroner til anti-gender bevægelser i Europa. Rapporten viser, at de to indflydelsesrige oligarker med forbindelser til Kreml, Vladimir Yakunin og Konstantin Malofeev, står bag en stor del af Ruslands engagement i den europæiske anti-gender bevægelse. Med deres forbindelser til internationale, konservative, kristne organisationer samt fonde og tænketanke har Yakunin og Malofeev finansieret en stor del af Ruslands totale bidrag til den europæiske anti-gender kamp. Eksempelvis støtter Malofeev organisationen St. Basil the Great Charitable Foundation, som blandt andet vil ulovliggøre medicinsk abort (baby-kaput-piller, som de har navngivet det) og tvinge gravide kvinder til at lytte til fosterets hjerterytme, inden de får foretaget en abort.
De to oligarker har også forbindelser til organisationer, der hvidvasker penge og finansierer anti-LGBT+ og anti-abort bevægelser i flere europæiske lande. Også den russiske regering har oprettet offentlige fonde til at bekæmpe LGBT+- og kvinderettigheder, men indtægten herfra er ikke med i milliardbeløbet doneret til anti-gender bevægelser. En bevægelse, som bakker op om Ruslands anti-liberale europæiske visioner, der kæmper imod menneskerettigheder. Årsagen til, at den offentlige finansiering ikke er medregnet i de knap 1,2 milliarder, er, at tallene ikke har været tilgængelige.
Europas eget bidrag
I rapporten identificerer Neil Datta ti privatejede NGO’er og fonde, som tilsammen har finansieret mere end 2,7 milliarder af de cirka 4,4, milliarder kroner, der i løbet af ti år er blevet skudt i kampen mod køns- og kropsrettigheder. Altså spiller europæiske organisationer den største rolle i kampen mod bl.a. kvinde- og LGBT+-rettigheder. Den europæiske indsats er ligesom den russiske og amerikanske styret af magtfulde, konservative, kristne kræfter, men den adskiller sig fra de øvrige, idet de europæiske organisationer aktivt inddrager befolkningen for at underbygge deres budskaber – heriblandt ved underskriftindsamlinger, anti-abort aktivisme og ultra konservativ mobilisering gennem sociale medier. Flere af NGO’erne opererer på transnationale niveauer, og størrelsen på anti-gender finansiering er fra 2009-2018 steget i takt med, at flere og flere anti-gender bevægelser opstår.
En af de største donorer, er det internationale, ultra konservative, højreorienterede netværk Tradition, Family & Property (TFP), som mellem 2009 og 2018 har finansieret den europæiske anti-rettighedskamp med cirka 715 millioner kroner. Organisationen Ordo Iuris er en af TFP’s polske filialer, og det er deres in-house jurister, som bl.a. står bag forslag om at ulovliggøre abort, LGBT+-fri zoner og ”Stop Paedophilia Law”, som kriminaliserer seksualundervisning. Ordo Iuris har indtil videre udvidet i Kroatien, Litauen, Slovakiet, Ungarn og Estland.
Et spadestik dybere: Her kommer pengene fra
De 4,4 milliarder kroner kan inddeles i fire indkomstområder: finansiering gennem græsrodsbevægelser, socioøkonomiske eliter, offentlig finansiering og religiøse aktører. Mange organisationer forklæder store donationer fra indflydelsesrige personer som finansieret af og støttet af befolkningen. Dermed ikke sagt, at dele af den almene befolkning ikke støtter og finansierer anti-gender bevægelser. Det gør de – både gennem donationer og græsrodsstyret fundraising.
Den socioøkonomiske elites støtte spænder fra økonomiske bidrag til grundlæggelsen af private fonde, der støtter og mobiliserer anti-abort og anti-LGBT+ bevægelser.
Rapporten viser, at de offentlige midler går til religiøse ekstremister, som fokuserer på fire områder: at mislede kvinder angående oplysning om abort, at indoktrinere unge mennesker gennem uddannelse (dette inkluderer mangel på seksualundervisning), at fungere som regeringens ekkokammer og anti-gender diplomati.
Ligeledes står religiøse aktører og institutioner i spidsen for at aktivere europæiske anti-gender bevægelser – heriblandt repræsentanter fra kirker, religiøse bevægelser og religiøse politiske partier, der stammer fra katolske, protestantiske og ortodokse kristne trossamfund i Europa. Et eksempel er katolske bevægelser, der bruger deres store netværk til at mobilisere anti-gender bevægelser, eller aktører fra Vatikanet, der udnytter deres position til at organisere anti-gender grupperinger og bevægelser blandt befolkningen.
Fakta:
- Rapporten viser, at russiske, amerikanske og europæiske organisationer minimum har smidt 4,4 milliarder kroner efter kampen mod kvinde- og kønsrettigheder i Europa.
- Europæiske organisationer har bidraget med mere end cirka 2,7 milliarder, russiske organisationer har bidraget med cirka 1,2 milliarder, og amerikanske organisationer har bidraget med cirka 511 millioner kroner.
- Der har i den ti år lange periode (2009-2018) været en nærmest fordobling af midler, der er øremærket anti-gender bevægelser.
- Anti-gender bevægelserne finansieres hovedsageligt af højreradikale kristne fonde, NGO’er og organisationer, hvoraf mange af dem har velhavende aktører bag sig eller stærke politiske forbindelser.
- I et interview med Neil Datta foretaget af Sex & Samfund understreger han, at de europæiske anti-gender bevægelser kun kan besejres, hvis europæiske nationer sammen bekæmper dem. Det kræver, at lande som Danmark går forrest og mobiliserer andre europæiske lande til at yde en fælles politisk støtte og sammen kæmper for rettigheder i lande som for eksempel Polen.
- Neil Datta er bosiddende i Bruxelles og er generalsekretær i European Parliamentary Forum for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Rapporten, som blev offentliggjort i juni 2021, kan læses her:
