I USA intensiveres den konservative kamp mod kvinders rettigheder
Abortforkæmpere i USA holder vejret, mens de venter på to vigtige afgørelser fra USA’s højesteret i løbet af 2022. Udfaldet afgør om kvinders rettigheder i USA risikerer at gå 50 år tilbage i tiden.
I Texas og flere andre stater er kvinders rettigheder under massivt pres. I september 2021 indførte Texas den hidtil strammeste abortlovgivning, som praktisk talt gør det umuligt for gravide at få en abort. Det er nu ulovligt for gravide at få en abort efter sjette uge – også selvom de er blevet gravide ved voldtægt eller incest.
Mange gravide viser ikke tydelige tegn på graviditet så kort i forløbet, og derfor ved mange ikke, at de er gravide, før det er for sent at få en lovlig abort.
Anti-abort-dusørjægere
Udover at loven i Texas fratager kvinder retten til at bestemme over egen krop, opfordrer den også til, at civile indtager en rolle som lovens forlængede arm. Loven lægger nemlig op til, at anti-abort-dusørjægere frit kan sagsøge både gravide, der får en abort efter sjette uge, og de, der hjælper dem til det – dvs. alt fra lægen, der udfører indgrebet, til den taxachauffør, som kører den gravide til en abortklinik.
Et sådant søgsmål kan resultere i, at abortmodstandere ender med en dusør på op til 10.000 dollars – altså cirka 65.000 danske kroner.
Texas’ statsdommer valgte i december 2021 at blokere den del af loven, som lægger op til civile søgsmål, men mange abortudbydere tør alligevel ikke at hjælpe kvinder til abort, før der kommer en endelig afgørelse. Texas’ abortlovgivning er under behandling i USA’s højesteret, som består af et republikansk konservativt overtal. Trods protester fra landets præsident, Joe Biden, har højesteretten indtil videre afvist at blokere lovgivningen.
Trumps konservative højesteret
Bidens protest hviler på, at Texas’ abortlovgivning er i strid med den lov, der i knapt 50 år har sikret amerikanere adgang til abort. I 1973 afgjorde den amerikanske højesteret med Roe v. Wade dommen, at abort er en grundlovssikret ret i de første to trimestre af en graviditet. Men siden da er adgangen til abort i overvejende republikanske stater besværliggjort et lovindgreb ad gangen, og konservative anti-abort-kræfter har derved gjort flere forsøg på at ændre abortlovgivningen både på stats- og på føderalt niveau.
Noget, som Donald Trump for alvor åbnede dørene for, da han i 2016 fik nøglerne til Det Hvide Hus. Dengang erklærede han sig som abortmodstander, og i løbet af sin embedsperiode udpegede han tre konservative dommere til landets højesteret.
USA's højesteret har den sidste og afgørende stemme, når der skal vedtages nye love i landet. Med et historisk konservativt flertal på seks republikansk udnævnte dommere mod tre demokratiske, er det efter mange år sandsynligvis lykkedes at give abortmodstandere den ultimativt største stemme i højesteretten. Og netop derfor er abort- og rettighedsforkæmpere ekstra bekymrede for udfaldet i højesteret af de to lovforslag i Texas og Mississippi.
Mississippi følger trop
USA’s højesteret er ved at behandle et lovforslag fra Mississippi, der – ligesom Texas’ lovgivning – er i strid med afgørelsen fra 1973. Vedtages loven, kan det have fatale konsekvenser for kvinders rettigheder i hele landet.
Med Roe v. Wade dommen har gravide i knapt 50 år haft adgang til abort, indtil fosteret er levedygtigt – dvs. omkring 24. uge af graviditeten. Men med deres lovforslag vil Mississippi flytte grænsen for gravides ret til abort til 15. uge af graviditeten, og vedtages det, kan man efter uge 15 ikke få en abort – medmindre fosteret eller den gravide er i alvorlig fare.
Loven blev oprindeligt indført i delstaten i 2018, men indtil videre har øvrige retsinstanser og dommere afvist at følge den, da den er i strid med Roe v. Wade afgørelsen fra 1973. Det er derfor nu op til USA’s højesteret at afgøre, om den historiske afgørelse skal annulleres.
Selvom lovforslaget ikke er lige så radikalt som Texas’, kan det alligevel have alvorlige konsekvenser for kvinders rettigheder landet over, hvis det vedtages.
Startskuddet til en tilbagerulning i rettigheder
Får Mississippi medhold af USA’s højesteret, betyder det nemlig, at det fremover vil være op til de enkelte stater at sætte grænsen for, hvornår abort skal være tilgængelig. En undersøgelse foretaget af Guttmacher Institute viser, at 21 stater risikerer at følge trop med Mississippi og indføre endnu mere restriktive abortlovgivninger.
Bliver Mississippis lovforslag en realitet, kan det sætte gang i en sneboldeffekt i tilbagerulningen af kvinders rettigheder på tværs af landet. En tilbagerulning, som har ulmet i flere år, men indtil videre er blevet forhindret af højesterettens afgørelse fra 1973. Men med det nye konservative flertal i højesteretten bliver udfaldet dog potentielt noget helt andet.
Californien bliver et fristed for kvinder
I Californien forbereder abortklinikker og den demokratiske delstatsregering sig på at hjælpe gravide, der er forhindrede i at få en abort, hvis Roe v. Wade dommen omstødes. I staten har man en ambition om at blive et fristed for gravide, så de kan få en lovlig og sikker abort – også selvom det ikke er tilladt i deres egen hjemstat.
Forhåbningen er, at gravide, som ikke er bosat i staten, får de samme rettigheder som Californiens egne indbyggere. Det vil sige, at de kvinder, som må rejse fra en anden delstat, kan få økonomisk støtte til både rejseomkostninger og selve indgrebet, hvis de har en lav indkomst. Hermed ønsker Californien at sikre de kvinder, som har fået frataget retten til at bestemme over egen krop, deres selvbestemmelse.
Den konservative anti-abort-kamp spreder sig i USA, som står over for en tilbagegang i kvinders ret til selv at bestemme over deres krop. Indføres de radikale stramninger i visse staters abortlovgivninger, fratages millioner af kvinder potentielt muligheden for at vælge en graviditet fra. Selvom abort fortsat er tilgængelig i øvrige stater som for eksempel Californien, bliver der sat forhindringer op for de gravide, der er nødsagede til at rejse flere tusinde kilometer for at få en abort.
Guttmacher Institute vurderer, at hvis USA’s højesteret omstøder Roe v. Wade dommen, vil kun 15 ud af landets 50 stater bevare adgangen til fri abort. Det vil sige, at gravide fra landets abortfjendske stater er nødt til at rejse til en af de 15 stater, der tilbyder lovlig abort. En rejse, som Guttmacher Institute estimerer til i gennemsnit at være mere end 10 gange så lang, som hvis de fik en abort i egen hjemstat.
