Klima

Strukturelt undertrykte grupper og minoriteter, eksempelvis kvinder, oprindelige folk eller LGBT+-personer, rammes generelt hårdere af klimakrisen end majoriteten og strukturelt inkluderede grupper. Det er selvfølgelig ikke fordi, at klimaet diskriminerer visse befolkningsgrupper, men fordi klimakrisen fungerer som en lup, der forværrer de uligheder, der allerede eksisterer i et samfund.

Derfor er det vigtigt at sætte fokus på ulighed og andre former for strukturel undertrykkelse på tværs af eksempelvis køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap og socioøkonomisk status. Fordi et samfund med mere lighed er mere modstandsdygtigt overfor klimaforandringer og kan bedre tilpasse sig dem. Men vi opnår ikke lighed i et samfund uden opfyldelse af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR).

Hvorfor arbejder Sex & Samfund med klima?

I Sex & Samfund arbejder vi for en verden, hvor alle menneskers ret til seksuel og reproduktiv sundhed og rettighed anerkendes og respekteres. Klimaforandringerne hæmmer dette arbejde, fordi menneskers SRSR udfordres, når de bor steder, som rammes af klimaforandringer. Men på samme tid er SRSR en vigtig komponent for et samfund og individer er mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer og bedre kan tilpasse sig dem - netop fordi SRSR er et grundvilkår for ligestilling. Derfor er klimadagsordenen en vigtig del af Sex & Samfunds arbejde.

Hvordan arbejder Sex & Samfund med klima?

I vores klimaarbejde arbejder vi både programmatisk og politisk. Vi har programmer og projekter i lande, som er hårdt ramt af klimaforandringer, hvor vi gennem vores lokale partnere implementere projekter, som er designet til at adressere koblingerne mellem SRSR og klimatilpasning. 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Vi arbejder politisk ved at advokere for vigtigheden af at tale om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, når der bliver talt om klimaforandringer; både fordi klimaforandringer skader SRSR, men også fordi opfyldelse af SRSR er afgørende for lokalsamfund modstandsdygtighed og tilpasningsevne.

En rettighedsbaseret tilgang til klimaarbejde

Både vores politiske og programmatiske arbejde er baseret på en menneskerettighedsbaseret tilgang. Det vil sige, at vi altid forsvarer menneskerettigheder, hvilket inkluderer SRSR og retten til egen krop, køn og seksualitet. 

Derfor modsætter Sex & Samfund sig aktivt brugen af SRSR, herunder adgang til prævention, familieplanlægning og uddannelse af kvinder og piger, som en løsning til klimakrisen eller en klimamitigerringsstrategi. Først og fremmest gør vi det fordi, der på nuværende tidspunkt ikke er nogen evidens for, at individer i lande med højere fertilitetsrater også har højere udledning af drivhusgasser - faktisk tværtimod. Alt nuværende evidens peger på, at udledningen per indbygger i lande med højere fertilitetsrater er næsten ikkeeksisterende sammenlignet med udledningen per indbygger i lande med lavere fertilitetsrater, det instrumentaliserer kvinder og pigers kroppe, og placerer ansvaret for klimakrisen på de befolkningsgrupper, som bærer mindst ansvar for klimakrisen, og som på samme tid også er dem, som er hårdest ramt af konsekvenserne heraf. Sådanne strategier krænker altså i højere grad menneskerettigheder, herunder seksuelle og reproduktive rettigheder. 

Det er en fortælling, som tager fokus væk fra landes ansvar til at adressere de strukturelle årsager til klimakrisen og ulighed. Dermed advokerer Sex & Samfund også for klimaretfærdighed, altså at verdens forskellige lande skal beskytte klimaet og mennesker i klimakrisen i overensstemmelse med det ansvar de har for denne, og de ressourcer de har tilgængelig.

Eksempel: Sådan kan SRSR og klima hænge sammen

• Risikoen for seksuel og kønsbaseret vold er øget under humanitære kriser og i tider med fordrivelse. Begge kan forventes at stige som følge af mere alvorlige og hyppige ekstreme vejrbegivenheder, men også som resultat af de mere langsomt indsættende virkninger af klimakrisen, såsom havniveaustigning. Børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er også mere tilbøjelige til at finde sted i tider med krise og fordrivelse.

• Når kritisk infrastruktur, såsom klinikker og veje, ødelægges i ekstreme vejrbegivenheder, kan dette forhindre folk i at få adgang til sundhedsydelser. Selv hvor sundhedsydelser er tilgængelige og inden for rækkevidde, kan kvinder, piger og strukturelt undertrykte grupper være ude af stand til at få adgang til dem på grund af eksisterende kønsrelaterede (og andre) barrierer, der forstærkes under krise. Hvor seksuelle og reproduktive sundhedsydelser ikke er tilgængelige, stiger mødredødelighed, sygdom og andre kritiske situationer for barn og den fødende. Dette understreger vigtigheden af at have fokus på SRSR før, under og efter en (klima)katastrofe.

• Folk der lever i fattigdom, bliver hårdere ramt af klimaforandringer. Det er fordi, at de i højere grad er afhængige af lokale naturresurser, og har færre finansielle resurser til eksempelvis at genopbygge ejendom efter ekstreme vejrbegivenheder rammer. Derfor betyder det, at når 70% af verdens 1,3 milliarder mennesker, der lever i fattigdom, er kvinder, så har det katastrofale kønsulige konsekvenser, når ekstreme vejrbegivenheder såsom tørke eller oversvømmelser rammer. Det kan i værste fald resultere i ekstrem fattigdom og dødsfald.

Hvad betyder modstandsdygtighed og at tilpasse sig til klimaet i praksis?

Modstandsdygtighed betyder, at når eksempelvis ekstreme vejrfænomener indtræffer, så er konsekvenserne for samfund og individer mindre, jo mere modstandsdygtigt samfundet er. 

At styrke modstandsdygtighed gøres gennem tilpasning til klimaforandringerne – enten klimaforandringer, som allerede finder sted, eller dem som forventes at finde sted i fremtiden. Dette kan eksempelvis gøres ved, at man dyrker en type af afgrøder, der kan klare mere ekstreme vejrfænomener. På denne måde sikres høsten og dermed også både maden og indkomsten for det enkelte menneske, familie og lokalsamfund.

En anden måde at tilpasse sig klimaforandringerne og højne modstandsdygtighed er at fremme SRSR og dermed lighed i samfundet. Fordi et mere ligestillet samfund blandt andet er mere stabilt og fordrer en resilient samfundsøkonomi, som er essentielt for at klare sig igennem (klima)katastrofer.