Seks børns knyttede næver

Familier

Målgruppe
Indskoling
Intro

Dette forløb handler om familieliv og reproduktion og sætter bl.a. fokus på den mangfoldighed af familieformer, der findes og på basal viden om reproduktion.

Beskrivelse af forløbet

Dette forløb handler om familieliv og reproduktion. I forløbet sættes fokus på den mangfoldighed af familieformer, der findes samt basal viden om menneskets reproduktion, og hvordan man kan få børn på forskellige måder. 

Børn i Danmark vokser op i familier, der er sammensat på mange forskellige måder. Nogle børn har én forælder, andre har flere. For nogle børn er virkeligheden, at deres forældre er skilt, og de reelt har to familier og måske nye søskende, som de bor hos på skift. Andre børn bor hos deres forældre, enten som enebarn eller sammen med deres søstre eller brødre. Nogle børn er adopterede fra udlandet og har både biologiske forældre i et andet land og deres adoptivforældre, som de bor hos. I nogle familier har forældrene samme køn, i andre familier har de forskellige køn. 

Gennem arbejdet med emnets øvelser kan eleverne tilegne sig viden om denne mangfoldighed af familieformer, og hvordan familieliv kan tage sig ud på mange forskellige måder

Formålet med forløbet er at udvikle elevernes anerkendelse af mangfoldighed i forhold til familieliv og give eleverne mulighed for at udtrykke og udvikle deres egne tanker og forestillinger om det gode familieliv. 

Forløbet er udviklet som et grundforløb til Uge Sex i indskolingen. Sammen med temaforløbet ”Grænser” og de øvrige grundforløb til Uge Sex i indskolingen, afspejler dette materiale den faglige bredde i sundheds- og seksualundervisningen på 0.- 3. klassetrin. De øvrige grundforløb er ”Et trygt rum i undervisningen”, ”Følelser” og ”Normer og idealer”. Alle materialerne findes på Underviserportal.dk.

Verdensmål 3: Sundhed og trivsel

Når du underviser i undervisningsmaterialer fra Sex & Samfund, bidrager du samtidig til at opnå FN’s verdensmål om at sikre global, bæredygtig udvikling.

Dette materiale er især med til at opfylde Mål 3: Sundhed og trivsel

Øvelser i forløbet
1 lektion
Billeder
30 minutter
Film og lyd
1-2 lektioner
Film og lyd
1 lektion
Billeder
45-60 minutter
Billeder
1 lektion
Elev­produktion
1 lektion
Elev­produktion