Hjerne-ikon
Viden

Introduktion til inspirationsmateriale til seksualundervisning på FGU

Bliv klogere på dine spørgsmål om seksualundervisning på FGU her i inspirationsmaterialet.
En gruppe elever arbejder ved et bord

Fra skoleåret 2024-2025 er seksualundervisning på FGU obligatorisk! 

Der kan opstå en række spørgsmål, når man skal arbejde med seksualundervisning: Hvordan går man til opgaven? Hvordan får man alle elever med? Hvilke emner bør man komme omkring, og hvor kan man som lærer eller leder opdatere sin viden om seksuel sundhed?

Alt dette kan du blive klogere på i de forskellige artikler her i inspirationsmaterialet. 

Hvis du vil hurtigt i gang kan du springe direkte til læsevejledningen:

En lærer står foran en tavle
Viden
Få et hurtigt overblik over inspirationsmaterialet til FGU her.

Hvad skal jeg undervise i?

Der findes ikke en entydig definition på, hvad seksualundervisning på FGU indebærer. I aftalen om styrket FGU står der, at den enkelte uddannelsesinstitution selv bestemmer den konkrete tilrettelæggelse af seksualundervisningen, og at eleverne skal præsenteres for emner som fx samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme. 

Emnerne kan således spænde fra "klassiske" seksualundervisningsemner som krop, prævention og sexsygdomme over mere aktuelle emner som grænser, samtykke, digital trivsel, køn og normer til emner som fertilitet, abort og familiedannelse. 

Inddrag eleverne

Det er også en god idé at inddrage eleverne, når man tilrettelægger seksualundervisning, fx via elevrådet. Når man inddrager eleverne, giver det ejerskab og større sandsynlighed for at valg af emner og vinkling opleves som relevant og tidssvarende for eleverne.

Hvor på uddannelsen kan seksualundervisning placeres?  

Seksualundervisning kan både tænkes ind i uddannelsens faglige undervisning og i tværgående temaer og forløb, der har et fokus på relationer, sundhedsfremme, rettigheder og trivsel.

Enkeltstående aktiviteter, som fx fredagssamlinger, Pride Week eller Uge Sex kan også benyttes som anledning til at sætte seksualundervisning på skemaet. 

Der er med andre ord mange muligheder for at implementere seksualundervisningen på FGU og det kan være en god idé at benytte en blanding. 

Hvem skal undervise?

Nogle lærere og FGU-skoler har allerede gjort sig gode erfaring med at undervise i emner som sexsygdomme, seksualitet, prævention, normer, kropsidealer, køn, ligestilling og andre af de mangfoldige emner, som seksualundervisning på FGU kan handle om. Andre har ingen eller negativ erfaring med at undervise i disse emner, og kan føle sig lidt utrygge ved at give sig i kast med det.

Som lærergruppe kan I bruge Sex & Samfunds dialogkort som en måde at forberede jer på seksualundervisning. Alle kan deltage, uanset erfaring:

Skolelærere holder møde ved et bord
Viden
Dialogkortene kan bruges af lærere og evt. ledelse til at reflektere over nogle af de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med seksualundervisning.

Nogle emner kan være rarest at få eksterne til at varetage - for både elever og lærere. I kan booke Sex & samfunds dygtige undervisere her:

En skoleklasse modtager undervisning
Sex & Samfund tilbyder en række forskellige muligheder til dig, der arbejder med og unge og kunne tænke dig at styrke din seksualundervisning. Læs mere her på siden om de relevante tilbud.

 

God fornøjelse med materialet her. Du kan starte med læsevejledningen eller klikke dig rundt i oversigten. 

Tilbage til oversigten