Tre skoledrenge poserer for kameraet

Krop og pubertet

Målgruppe
Mellemtrin
Intro

Dette forløb handler om samspillet mellem krop, kropsidealer og trivsel og om puberteten.

Beskrivelse af forløbet

Dette læringsforløb handler om kroppens anatomi, pubertet og om de normer og idealer for kroppen, som elever kan møde. Formålet med forløbet er at styrke elevernes indsigt i samspillet mellem krop, normer og trivsel, og at eleverne udvikler deres viden om de fysiske og psykiske forandringer, der kan opleves i forbindelse med puberteten. 

I begyndelsen af mellemtrinnet vil nogle af eleverne have påbegyndt puberteten og kan selv mærke og se forskellene på deres egen krop. For andre er der endnu ikke synlige tegn på pubertet, og der går måske også nogle år, før de også begynder at gå i puberteten. Disse forskelle kan for nogle elever medføre usikkerhed og bekymring for at skille sig ud, og det kan opleves meget vanskeligt både at være den første, der oplever synlige forandringer, og at være en af de sidste, der endnu ikke er kommet i puberteten. Det kan derfor være rart at vide, at man ikke er den eneste, der går rundt og føler sig usikker og forvirret og oplever mange nye ting kropsligt og følelsesmæssigt, og lige præcis dette tema kan derfor være vigtigt at tage op i sundheds- og seksualundervisningen. 

Med afsæt i undervisningsaktiviteter, baseret på en novelle, en tegneserie, film, spil og interviews, lægges der i forløbet op til, at eleverne tilegner sig viden om krop og pubertet, samt undersøger og reflekterer over problematikker, dilemmaer og muligheder knyttet til krop, normer og trivsel. 

Øvelserne i dette forløb kan sammensættes til et længere læringsforløb, eller du kan udvælge øvelser ud fra forløbet og sammensætte med andre øvelser til mellemtrinnet, som er relevant for dine elever.

Børn og unge om kroppen

Hør de to sundhedsplejersker Tanja og Lisa fortælle om, hvad børn og unge spørger til og er optagede af ved deres krop. De fortæller også om, hvordan de i deres arbejde taler med børn og unge om emnerne kost, motion, krop og sundhed uden at bidrage til mistrivsel og stigmatisering.

Tal med børn og unge om kroppen

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Børn og unge om deres krop

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.
Øvelser i forløbet
30 minutter
Aktiv vurdering
1-2 lektioner
Billeder
1 lektion
Film og lyd
2-3 lektioner
Film og lyd
2-3 lektioner
Tekst
2-3 lektioner
Tekst
1 lektion
Film og lyd
45 minutter
Film og lyd
45-60 minutter
Film og lyd
30 minutter
Spil og bevægelse