Køn, krop og seksualitet på specialområdet

Undervisningsmateriale
I Sex & Samfund starter vi et stort pilotprojekt, der har til formål at udvikle sundheds- og seksualundervisningsmateriale tilpasset børn og unge med særlige behov.
Udskolingsklasser i Aarhus kommune kan få gratis seksualundervisning fra Sex & Samfund

Udgivet d. 8. maj 2017.

Undervisningsmaterialet skal bidrage til, at børn og unge med særlige behov får de nødvendige redskaber til at passe på sig selv og andre, og til at danne sunde relationer, familier og parforhold.

Målgruppen er elever på mellemtrinnet og i udskolingen med psykosociale udfordringer, funktionsnedsættelse, adfærds- eller personlighedsforstyrrelse, autisme spektrumsforstyrrelser, ADHD, tourette med mere. Vi tilbyder i denne omgang ikke materialer til elever med mental udviklingshæmning. Undervisningsmaterialet skal testes i samarbejde med en række skoler i 2018 og 2019.

Skoler kan stadig tilmelde sig ved at skrive sig op her. Ved problemer kan du kontakte Annemette Rasmussen på ar@sexogsamfund.dk eller 35209122. 

Spørgsmål til projektet og skolens deltagelse, kontakt projektleder Pernille Skanderup på ps@sexogsamfund.dk eller 33695619. 

Tilbud til skoler:

  • Gratis undervisningsmateriale til sundheds- og seksualundervisning udviklet specielt til elever med særlige behov.
  • Gratis opkvalificering af jeres lærere i forbindelse med Uge Sex (skolen finansierer selv lærernes timeforbrug).
  • Hotline til forældre og lærere, hvor de kan ringe ind med spørgsmål, bekymringer el.lign. i forbindelse med sundheds- og seksualundervisning samt relevante problemstillinger i forbindelse med sundhed og seksualitet.
  • Profilér skolen i nyhedsbreve og på jeres hjemmeside som et sted med særlig fokus på trivsel, sundhed og seksualitet (med vores logo hvis ønskes).
  • Inspiration til hvordan man kan arbejde med køn, krop og grænser over hele skoleåret.
  • Indflydelse på udformningen af materialerne.
  • Udvikling af elevrådgivning på skolen. Hvis skolen ikke har tilknyttet en sexolog/seksualvejleder, der kan varetage opgaven tilbyder vi gratis sparring og kompetenceudvikling. 

Forventninger til deltagende skoler:

  • Deltagelse i undervisningskampagnen Uge Sex i 2018 og 2019 med de nye materialer.
  • Deltage i evalueringer af undervisningsmaterialerne.
  • Køn, krop og grænser skal indtænkes i skolens skemalagte fag hvor muligt.