To skoleelever krammer

Krop, følelser og grænser

Målgruppe
STU
Intro

Forløbet handler om kroppen, følelser og personlige grænser. 

Beskrivelse af forløbet

Dette forløb handler om kroppen, følelser og personlige grænser. Formålet med forløbet er, at eleverne opnår viden om kroppen, dens anatomi og dens funktioner. Forløbet ønsker ligeledes at styrke eleverne i at mærke egne og andres grænser og respektere dem. Eleverne får også gennem øvelser og aktiviteter i forløbet mulighed for at styrke deres evne til at genkende, aflæse og reagere på følelser hos sig selv og andre.

Forløbet består af en række undervisningsaktiviteter baseret på film, en tegneserie, illustrationer, billeder m.m. Forløbet er udviklet som ét samlet forløb, men de enkelte aktiviteter kan også benyttes som selvstændige undervisningsaktiviteter.

Elever i komplicerede læringssituationer

Dette undervisningsmateriale er målrettet børn og unge i komplicerede læringssituationer

Der kan være mange grunde til, at elever er i komplicerede læringssituationer og måden, hvorpå det kommer til udtryk, kan variere. Derfor findes der ikke et entydig svar på, hvordan man laver relevant seksualundervisning i en specialpædagogisk praksis. 

Det er derfor op til den enkelte underviser, at tilpasse materialet til sin elevgruppe og vælge hvilket indhold, der er relevant for hvilke elever. Dette materiale egner sig særligt til elever, som trives med øvelser, der er mere visuelle, mere konkrete og mere faktuelt orienterede

Flere af øvelserne i dette forløb giver også mulighed for at undervisningsdifferentiere organisationsformerne, så elevernes forskelligheder og individuelle læringsstil tilgodeses. Det betyder, at man som underviser kan vurdere, om eleverne vil få mest ud af øvelsen ved at lave den med hele klassen, i mindre grupper eller individuelt.

Verdensmål 3: Sundhed og trivsel

Når du underviser i undervisningsmaterialer fra Sex & Samfund, bidrager du samtidig til at opnå FN’s verdensmål om at sikre global, bæredygtig udvikling.

Dette materiale er især med til at opfylde Mål 3: Sundhed og trivsel.

Hvad er samtykke?

Samtykke er, når man udtrykker, at man er enig, giver tilladelse eller tilslutter sig noget. Man kan fx give samtykke ved at udtrykke et ja til en flirt eller til sex, og det kan se ud på flere måder. Det kan være med ord eller med kropssprog, fx hvis man smiler og rykker tættere på den anden person.  

Samtykke er en måde at bekræfte, at man ønsker at deltage.

Man kan altid stoppe med at give samtykke, hvis man holder op med at have lyst til det, man har indvilget i. Man kan også godt give samtykke til en ting, men ikke til en anden. Det kan fx være samtykke til at flirte, men ikke til at kysse.

 Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom og tjekker ind med hinanden for at sikre, at alle er enige om, hvad der skal ske.

Øvelser i forløbet
2-3 timer
Elev­produktion
1-2 timer
Spil og bevægelse
1-2 timer
Film og lyd
2-4 timer
Film og lyd
1-2 timer
Billeder
1-3 timer
Spil og bevægelse
1-2 timer
Dilemma
1 time
Film og lyd