Tilbud

Supplerende seksualundervisning til 8. klasser i Frederiksberg Kommune

Sex & Samfund tilbyder i samarbejde med Frederiksberg Kommune seksualundervisning for 8. klasser fra folkeskoler i Frederiksberg Kommune. Der er 10 gratis undervisningsforløb til rådighed i alt pr. kalenderår for alle skoler samlet.
Lærer underviser i seksualundervisning til mellemtrinet

 

Frederiksberg våbenskjold

 

Hvorfor seksualundervisning?

Seksualundervisning bidrager til udviklingen af børn og unges handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed. Derudover øger undervisningen anerkendelse af mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination.

LÆS MERE OM SEKSUALUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN

Hvor mange elever kan deltage i undervisningen?

Vi underviser op til 30 elever ad gangen i to klokketimer med én underviser. Ved specialklasser (elever med særlige behov, diagnoser som ADHD, Asperger mv.) underviser vi op til 10 elever ad gangen.

Hvem står for undervisningen?

Undervisningen foretages af Sex & Samfunds underviserteam, som er særligt uddannet i at tale med børn og unge om sex. Underviserne er typisk studerende fra sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelser. Underviserne modtager løbende efteruddannelse og faglig kritik fra didaktiske medarbejdere hos Sex & Samfund. 

Bestil undervisning her

Hvis du ønsker at booke et undervisningsforløb til en 8. klasse fra en folkeskole i Frederiksberg Kommune, kan dette ske ved at kontakte Sex & Samfund telefonisk på tlf.: 33 93 10 10.