Sex & Samfund: Stop krænkende puttemiddage

Seksualundervisning
Viborg-mappen med nøgenbilleder af unge piger. Krænkende beskrivelser i blå bøger. Sexvideoer til morgensamling. Puttemiddage er blot det seneste eksempel af mange på en grænseoverskridende kultur på danske gymnasier.
Kvinde hører podcast

I denne uge tog en tidligere elev fra Rungsted Gymnasium bladet fra munden og berettede om krænkende oplevelser under de såkaldte puttemiddage, hvor skolens 3.g-drenge inviterer de nystartede 1.g-piger til middag.

- Beretningerne fra puttemiddagene er rystende læsning, men vi er i Sex & Samfund desværre ikke overraskede. Vi har i flere år sagt, at der blandt børn og unge ikke er nok viden om køn, krop og grænser, siger vicegeneralsekretær i Sex & Samfund, Tania Dethlefsen og fortsætter:

- Det værste er, at de unge ofte står helt alene med disse problematikker. Vi ved, at mange unge føler sig pressede til at deltage i puttefesterne. Man bliver indsluset i en kultur, som er seksualiseret, og hvor der er en indlejret magtstruktur, og det er de unge ikke klædt på til at navigere i eller tage afstand fra. De bliver mødt med ”det er sådan, det er her”, og derfor følger de med, fordi de ellers kan risikere at blive opfattet som kedelige eller dermed blive udelukket fra fællesskabet og det sociale liv på gymnasiet.

- Når vi er vidne til en billeddelingssag, hvor mere end 1000 unge sigtes for distribution af børneporno, og når op mod halvdelen af de unge til festerne på ungdomsuddannelserne får deres intime grænser overskredet, er vi jo nødt til at konstatere, at vi som samfund ikke har gjort det godt nok, siger Tania Dethlefsen.

VIVE-undersøgelsen ”Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet” fra juni 2018 viste også, at unge ser meget forskelligt på drenges og pigers seksualitet. Selvom danske drenge og piger stort set har lige så mange seksuelle erfaringer, er der stor forskel på hvordan det opfattes.

Piger slutshames og drenge hyldes, hvis de har haft mange seksuelle partnere. Det samme gælder, når de unge deler billeder af sig selv.

Obligatorisk undervisning i køn, krop, grænser og mangfoldighed på ungdomsuddannelserne

-  Rektorerne og lærerne er ofte uvidende om, hvad der foregår på gymnasiet uden for undervisningen. Og forældrene har ofte svært ved at hjælpe de unge, siger Tania Dethlefsen.

Hun peger på, at der pt. på ungdomsuddannelserne mangler fokus, ressourcer og læringsplaner, der understøtter de unges trivsel. Derfor mener Sex & Samfund, at der skal en helhedsorienteret tilgang til, hvor både rektorerne, gymnasielærerne, studievejledere og forældrene og eleverne selv er tænkt ind i indsatsen, og hvor alle danske unge på ungdomsuddannelser modtager undervisning i køn, krop, grænser og mangfoldighed.

- Selv i grundskolen hvor seksualundervisning faktisk er obligatorisk, er lærerne ikke uddannede til at varetage undervisningen. Og ledelserne på skolerne prioriterer det ikke og skole-hjem samarbejdet er meget utilstrækkeligt. Og problematikkerne tager de unge med sig ind ind på ungdomsuddannelserne, hvor vi som samfund slipper dem, netop som de står på dørtærsklen til de første kys og seksuelle erfaringer, siger Tania Dethlefsen og fortsætter:

- Vi er gået i dialog med politikere og uddannelsesaktører om Sex & Samfunds konkrete løsningsforslag til ungdomsuddannelserne. Vi må nu alle se i øjnene, at det er et samfundsmæssigt problem, hvor løsningerne ikke kommer af sig selv. Derfor har vi også igangsat en underskriftsindsamling for at gøre seksualundervisning obligatorisk på ungdomsuddannelserne.

Mere end 5.000 har allerede skrevet under på Sex & Samfunds underskriftsindsamling: https://sexogsamfund.dk/skrivunder

 Sex & Samfund foreslår konkret:- Obligatorisk undervisning i køn, krop, grænser og mangfoldighed til elever på alle ungdomsuddannelser.

- Obligatorisk seksualundervisning til alle lærerstuderende modsat i dag, hvor det er et frivilligt kursus, som kun hver femte lærerstuderende gennemfører. Og et bedre fagligt miljø blandt lærerne ift. at varetage seksualundervisningen på både indskoling, mellemtrin og udskoling i grundskolen.

- Et prioriteret skole-hjem samarbejde på grundskoleniveau og større inddragelse af forældre på ungdomsuddannelser.

- En prioriteret indsats fra skoleledelserne på landets ungdomsuddannelser.